Hideo Kojima er tilbage med nyt Death Stranding spil, som er bedre end etteren, men stadig vil dele vandene.
En verden efter forbindelsen
Efterfølgeren til det kontroversielle Death Stranding er ikke et spil, der vil behage alle. Præcis som etteren var det. Personligt har jeg elsket Kojimas Metal Gear serie og glædede mig da Death Stranding i sin tid udkom. Men flot og innovativt som det var, så gik jeg alligevel kold på alt det underlige og uforståelige, der foregik. Jeg kedede mig sågar i perioder og fik aldrig gennemført spillet.
Havde du det også sådan med etteren, er der stor risiko for, at du vil føle det samme med Death Stranding 2. Dog vil jeg sige, at der er gjort en del for at ramme en bredere målgruppe. Det har stadig sine passager med fuld plade på det abstrakte og underlige, men det er tonet ned og historien er bedre forklaret end forgængeren var. Det er kort sagt blevet lettere at forstå og sjovere at spillet, selv for en der ikke blev fanget af det første spil.
På mange måder er der noget kunstværk over Death Stranding 2s stil, der – pakket ind i helt abnormt flot grafik, virkelig er et unikt spil uanset hvad man måtte mene om selve gameplayet.
Vi spiller igen Sam Porter Bridges (spillet af Norman Reedus), som denne gang står over for en ny trussel. Temaet er ikke længere blot at skabe “forbindelse” mellem mennesker. Denne gang handler det også om, hvad der er værd at bevare når alt falder fra hinanden – fysisk og mentalt. Det sætter tanker igang om det liv vi lever på jorden og det stikker dybt efter man har spillet det.
Gameplayet er stadig langsomt
Gameplayet er stadig unikt og vil uden tvivl stadig dele vandene. Du går – meget. Du planlægger ruter, balancerer din last og overvejer hvert eneste skridt. Det lyder trivielt og det er det også. Ind i mellem har jeg kæmpet med kedsomheden når jeg vader fra A til B osv, men jeg må også erkende, at Death Stranding 2 formår at gøre det meditativt at være den ensomme fragtmand på mission for menneskeheden.
En del af oplevelsen er, at man kan hjælpe andre spillere ved at placere ting i verdenen, andre spillere kan bruge. På samme vis kan en anden spiller give dig vigtige hjælpemidler i kampen mod overlevelse. Det er sjovt at man, uden at møde hinanden, på den måde kan bidrage til hinandens spil.
Kampsekvenserne er også blevet forbedret og der er lidt mere fart på, hvornår du får adgang til våben, køretøjer og lignende. Jeg kan godt lide at kampscenerne på en eller anden måde føles mere nødvendige end spændende – vold er ikke omdrejningspunktet i historien.
Grafik og lyd: En teknisk tour de force
Spillet er en visuelt mesterværk, intet mindre. Testet på PS5 Pro må jeg bare erkende, at jeg aldrig har oplevet noget flottere. Især åbningseksvensen, hvor du er på vej hjem, er simpelthen utrolig og fotorealistisk i en grad, jeg i hvert fald, har set før. Derudover er alt fra regndråber, klippelandskaber og ansigter gengivet med en helt vanvittig grad af realisme.
Musikken rammer præcis den melankolske tone, der binder det hele sammen. Lydsiden er utroligt stemningsskabende og virkelig med til at løfte oplevelsen af, at man sidder med noget ret utroligt her.
Historien er altså stadig underlig
Kojima leverer endnu en gang en fortælling, der balancerer mellem banal og profetisk kan man næsten sige. Det er stadig mega underligt med babyer i beholdere, talende masker og parallelverdener. Men det forklares bedre denne gang og bag det bizarre gemmer der sig en rørende historie om afsavn, frygt og håb.
Som før er det ikke alle spillere, der vil finde mening i de mange lag af metaforer. Ind i mellem ville jeg ønske at det hele var mere simpelt. Der kræves tålmodighed og man skal være klar til at acceptere, at der er passager man ikke fatter en bjælde af.
Konklusion
Death Stranding 2 er ikke for alle – og det vil det heller ikke være. Det er langsomt, mærkeligt og insisterende på at være sin helt egen ting. Men for dem, der lader sig rive med, er det en dybt bevægende og original oplevelse, der ikke ligner noget andet på markedet.
Karakter: 4 ud af 5 stjerner
Ude nu til PS5 og PS5 Pro
Testet på PS5 Pro
