
Her mens vi troede at kassettebånd hørte en fjern fortid til, så har japanske Maxell sendt en “Walkman” på gaden
Kassettebånd var populære i 1970’erne og 1980’erne, indtil de blev erstattet af CD’en – i hvertfald til musikudgivelser. Men det havde også sin charme med egne optagelser fra radioen.
Japanske Maxell, der var storleverandør af kassettebånd til at optage på, mener det er tid at give båndene en renæsance. I hvertfald har de nu lanceret deres 2025 bud på en “Walkman”: En bærbar kassette-afspiller og -optager.

Sådan en moderne sag kommer selvfølgelig både med Bluetooth forbindelse og USB-C, så der kan bruges trådløse hovedtelefoner og den kan tilsluttes computer og oplades via USB-C. For den fulde retro-oplevelse leveres den dog også med et hovedtelefonstik.
Maxell MXCP-P100 kommer i sort eller sølv finish, og der er bælteclip bagpå. Er p.t. kun tilgængelig i Japan, hvor prisen er 13.000 yen, svarende til omkring 570 kroner (omregnet).

Maxell MXCP-P100 – Specifikationer – Båndtyper: Normalbånd (Type I). Chrome- og metalbånd (Type II/IV) understøttes ikke. |