En 30 år gammel visumsag kan ende med at fratage Musk sit amerikanske statsborgerskab. Det sker efter at uvenskabet mellem de to mænd er blevet endnu værre.
Elon Musk har haft haft sit hjem i USA siden 1992. Men nu står manden bag store, amerikanske virksomheder som Tesla og SpaceX måske overfor at blive udvist. Trump-administrationen har nemlig meldt ud, at de vil se nærmere på statsborgerskaber, der kan være opnået ulovligt eller hvor ansøgeren har løjet på sin statsborgerskabs-ansøgning.
Hovedformålet er at udvise kriminelle med statsborgerskab, men Musk er muligvis også i søgelyset, fordi hans uvenskab med Præsident Trump eskalerer for tiden. Ifølge Trump selv kan blive sat en undersøgelse i gang af Musks statsborgerskab, og her kan. en gammel visumsag muligvis blive afgørende.
Musk voksede op i Sydafrika under Apartheid-regimet og rykkede i 1989 til Canada, hvor han kunne få statsborgerskab gennem sin canadisk-fødte mor. Han læste på Queen’s University i Kingston i delstaten Ontario frem til 1992, hvor det lykkedes for ham at komme ind på University of Pennsylvania i USA via en meritoverførsel.
Dermed havde Elon Musk fået opholdstilladelse i USA som bachelor-studerende. Efter at have opnået bachelor-graden blev han i 1995 optaget på det prestigiøse Stanford University i Silicon Valley, og her skulle han så have sikret sig fortsat opholdstilladelse som studerende efter at have været praktikant i en række tech-virksomheder. Men han registrerede sig aldrig.
Tvivl om Musks opholdstilladelse
Ifølge Washington Post betyder dette, at han i en periode omkring 1994-1995 opholdt sig ulovligt i USA, fordi hans studentervisum var udløbet og dette aldrig blev forlænget gennem Stanford. Angiveligt fortalte Musk dengang sine forretningsforbindelser at han stadig var på et studentervisum. Musk svarede på Washington Posts senere afsløring, at hans visum blev lavet om til gæstearbejder-visummet H1-B i denne periode.
Det var også i 1995 at han med en kapitalindsprøjtning fra sin far startede virksomheden Zip2. Musk stiftede denne virksomhed med sin bror, Kimbal Musk, og en ven, Greg Kouri. Fire år senere købte Compaq Zip2 for 307 millioner dollar. Med de 22 millioner dollar, Musk fik ud af den handel, startede han X.com, der siden fusionerede med Peter Thiels virksomhed Confinity. Det blev start på PayPal, og resten er historie.
Uanset hans tidligere visumforhold lykkedes det Musk at blive amerikansk statsborger i 2002, samme år som PayPal blev solgt til eBay og gjorde Musk endnu mere velbeslået. Men det er netop tvivlen om Musks visumforhold og opholdstilladelse før han fik statsborgerskab, der nu kan give Musk alvorlige problemer.
Kan lukke for statsstøtte til Tesla og SpaceX
Når man søger om statsborgerskab i USA, skriver man under på, at man aldrig har opholdt sig i landet ulovligt. Hvis det viser sig, at Musk var i USA uden opholdstilladelse omkring 1995, har Trump formentlig juridisk belæg for at udvise ham og fratage ham statsborgerskabet.
Da Trump tirsdag blev spurgt om dette af en reporter lød der ikke afvisende toner fra præsidenten. Tværtimod sagde Trump at han ”ville kigge på” at få Musk udvist. Han foreslog også at sende spareknivs-agenturet som Musk stod i spidsen for, DOGE, efter Musks virksomheder. Trump nævnte, at Musk-virksomheder som SpaceX og Tesla får en masse statsstøtte, som kunne blive trukket tilbage.
De fleste troede egentlig, at striden mellem de to tidligere så tætte samarbejdspartnere var blevet lagt ned, efter at Musk havde sagt at han “gik for langt” oven på en temmelig hård ordudveksling på sociale medier.
Men siden har Musk fortsat kritikken af en stor lovpakke, Trump gerne vil have gennemført, der ikke bare skærer ned på støtten til vedvarende energi- og miljø-orienterede projekter (inklusive overgangen til elbiler), men også forventes at øge USA’s gæld med 3900 milliarder dollar over ti år. Dette skal blandt andet finansiere en række skattelettelser.
