Battlefield 6 endelig udkommet – og fans af serien kan ånde lettet op, da serien finder tilbage rødderne.
Et Battlefield de fleste kender.
Historien udspiller sig i 2027 og følger den amerikanske specialenhed, Dagger 13, i kampen mod en private militærstyrke Pax Armata. Historien kan gennemføres på 5-6 timer og spænder over ni missioner, der tager os jorden rundt – fra New Yorks havneområder til ørkenslag i Nordafrika. Det minder overordentlig meget om noget man har set før og personligt synes jeg ikke historien var specielt spændende, om end der er er ting i den som er ret aktuelle i forhold til Nato.
Grafisk er der sket store fremskridt og Battlefield er nu på niveau med Call of Duty. Det er især der realistiske eksplosioner som ser utrolig lækre ud, men også skiftende vejrforhold fungerer godt.
Multiplayer: Større og hurtigere
Multiplayerdelen er og bliver seriens kernen, og er du fan af serien, bliver du ikke skuffet her. De klassiske modes, som f.eks conquest og Breakthrough er der stadig. Denne gang kan du endvidere spille med fri loadout til alle klasser, eller du kan låse klasserne og spille lidt mere traditionelt klassebaseret. Jeg synes klart det sidste er sjovest, da det giver muligheder for bedre mulighed for samarbejde og taktisk tilgang.
Fremtiden: Rogue Ops og nye maps
Som det næsten forventes af denne type spil, er der lagt et roadmap for opdateringer og tilføjelser, så spilleren hele tiden har noget nyt at se fermt il og spille hen imod. Første sæson – Season 1: Rogue Ops – går i luften 28. oktober og tilføjer et nyt kort (Blackwell Fields) samt en 4v4-mode. Flere opdateringer følger i november og december, hvor temaet bliver Winter Offensive.
Der er som som vi ofte ser det med nye spil, lidt opstartsudfordringer. Jeg har ikke oplevet de helt store problemer på PS5, men udvikleren lover, at over 200 forbedringer er på vej, herunder justeret våbenbalance og generelle stabilitetsforbedringer. Så oplever du issues, forvent at de bliver fikset.
Fans af serien går ikke galt i byen her
Jeg har aldrig været den store Battlefield spiller og oplever derfor heller ikke Battlefield 6 som et revolutionerende spil i genren, men ingen tvivl om at det er solidt udført og nok skal tiltale fans af genren. Gameplayet virker velkendt, men godt, tempoet er højt, men ikke så højt som Call of Duty og endelig føles kaosset på slagmarken autentisk. Sidst men ikke mindst, så er lydsiden virkelig veludført.
Fans af Battlefield kan roligt investere, hvis målet er at spille online. Singleplayerdelen er for kort og uinspirerende til at retfærdiggøre et køb alene for den del.
Vi har ikke haft tid til at teste spillet nok til give det en karakter.
Battlefield 6 er på gaden nu til PC og konsol.
















