Forside * Featured

Et kig på Verbatims nye Snapback SSD og GaN-ladere

-
Foto: recordere.dk

Verbatim er ude med nye produkter. En SSD til telefonen og to nye ladere.

For mit vedkommende har Verbatim altid været noget med DVD´er og USB-sticks. Nu har de kastet sig ud i andre hjørner af tech-verdenen.

Foto: recordere.dk

SnapBack SSD

Har du f.eks lyst til at bruge din telefon til at optage video i  formater som ProRes eller billeder i RAW (Iphone Pro), så er udfordringen at formaterne fylder enormt meget. Og vil du op og optage i ProRes 4K ja så er det ligefrem et krav, at du har tilsluttet en ekstern harddisk.

Annonce:

Til det formål er Verbatim Snapback SSD´en ret lækker synes jeg. Den vejer kun 34 gram ifølge brevvægten derhjemme og er magsafe kompatibel, så den “snapper” fast på bagsiden af telefonen. Den kommer i 3 versioner: 512GB, 1TB, eller 2TB og er også kompatibel med nyere versioner af Android og Windows.

Foto: recordere.dk

I pakken medfølger et lille kabel for tilslutning til telefonen, samt et lidt længere, for overførsel til computeren.

Jeg har testet med en Iphone 17 Pro og her skal kablet bukkes en lille smule, før det passer. Det betyder, at det buler en lille smule ud fra telefonen, hvilket er lidt ærgerligt, men jeg antager, at det er for at passe til lidt større modeller også.

SnapBack SSD’en kommer med læsehastigheder op til 2.000 MB/s og skrivehastigheder op til 1.600 MB/s, så der er der god fart på.

Man skal dog være opmærksom på, at for at få fuld fart på kræves USB 3.2 Gen 2×2-understøttelse.

Egenskab Specifikation
Kapacitet 1 TB (fås også i 512 GB og 2 TB)
Tilslutning USB 3.2 Gen 2×2 (USB-C)
Hastighed Op til 2.000 MB/s læs / 1.600 MB/s skriv
Materiale Aluminium (Mocha Metallic)
Vægt Ca. 40 gram
Kompatibilitet Windows, macOS, Android
Pris (vejledende) Ca. 1.099 kr.

 

GaN lader på op til 100W

Foto: recordere.dk

GaN ladere tilbyder hurtigere opladning end traditionelle opladere. GaN står for Galliumnitrid som er et halvledermateriale, der bl.a muliggør de hurtige hastigheder.

Verbatims Mini GaN lader her leverer op til 100W fordelt på tre USB-C (2 x 100w og 1 x 20 w) porte og en USB-A Port (1 x 22,5w).

Jeg testede den med opladning af Mac, iPad og iPhone samtidigt, uden nævneværdig varmeudvikling. De 100W fordeles så imellem enhederne, der lades.

Foto: recordere.dk

Laderen vejer 225 gram, hvilket kunne ses i stikkontakten, hvor laderen “hang” en smule. Det gik dog ikke ud over hverken forbindelse eller stikkontakt og skyldes, at laderen er skabt til det amerikanske marked og derfor har et us stik, der så ændres til eu via en medfølgende adapter.

Der medfølger også UK og så er det rart at US stikket kan foldes ind i laderen, hvis du skal rejse med den. Det betyder så til gengæld også at laderen sidder vandret i stedet for lodret i vores stikkontakter, pga måden adapteren og det indbyggede stik er konstrueret. En mindre detalje men ikke helt optimalt.

Egenskab Specifikation
Effekt 100W total (Power Delivery 3.0 / PPS)
Porte 3 × USB-C, 1 × USB-A (QC 3.0)
Spænding 100–240V (universal)
Adaptere EU, UK, US (inkl.)
Vægt 225 g
Pris (vejledende) Ca. 599 kr.

 

GaN oplader 65W med indbygget kabel

Foto: recordere.dk

Som rejselader kan 65W GaN laderen være praktisk. Den kommer med indbygget USB-C kabel, samt to yderligere stik, et USB-C og et USB-A.

Godt nok er kablet kun omkring 90 cm, men det er rart at have kabel og lader i et, når der skal pakkes synes jeg. Laderen tilbyder op til 65 watt og et lille display på laderen viser, hvor mange watt der spyttes ud under den givne opladning.

Foto: recordere.dk

Har du en kraftig computer, der skal oplades hurtigt, vil jeg dog anbefale at du kigger på 100W laderen ovenover da 65W modellen bliver lige klejn nok efter min smag.

Også her følger EU og UK adaptere med, mens selve laderen er ustyret med US stik, ligesom 100w laderen.

Egenskab Specifikation
Effekt 65W total
Porte 1 × USB-C (indbygget kabel), 1 × USB-A
Kabellængde Ca. 90 cm (retraktabelt)
Adaptere EU, UK, US
Vægt 190 g
Pris (vejledende) Ca. 449 kr.

 

Foto: recordere.dk

Alle produkter er på gaden nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.