Forside * Featured

Mand fik penge tilbage for tv – men kassen gemte noget andet

-
Foto: Salling Group

Manden returnerede et TV til Bilka, men kassen indeholdt drivhusglas i stedet

En speciel sag om bedrageri er dukket op hos Bilka i Sønderborg. En mand returnerede tidligere i oktober, hvad personalet troede var et tv, som han havde købt. Det skriver tvSyd.

Men da de senere fik åbnet kassen, viste det sig dog, at indholdet langt fra matchede forventningerne. Den formodede gerningsmand havde nemlig erstattet fjernsynet med et drivhusglas. Han fik pengene retur, inden personalet opdagede at TV’et manglede.

Annonce:

Personalet har nu anmeldt sagen som bedrageri til politiet. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at efterforskningen er i gang, og at manden muligvis kan identificeres. Politiet har hentet overvågningsbilleder fra varehuset.

“Via kvitteringen er det lykkedes at finde manden på overvågningsbilleder. Vi har først lige modtaget anmeldelsen nu, men vi har flere efterforskningsmuligheder”, fortæller politikommissær Chris Thorning Vesterdal til tvSyd.

Selvom sagen stadig befinder sig i sin indledende fase, udelukker politiet ikke, at de kan finde frem til manden via betalingskortdata eller andre spor.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.