Forside * Nyheder

Ny pladespiller fra Sharp lanceret i Danmark

-

Efter præsentationen på IFA-messen i Berlin er Sharps nye pladespiller RP-TT100 nu tilgængelig i danske butikker. Modellen kombinerer vinylafspilning med nutidens teknologi og funktioner.

Pladespilleren er fuldautomatisk og udstyret med funktioner som start, stop, pause, frem- og tilbagespoling samt gentag. Den styres via fjernbetjening og kan bruges med både fysiske kabler og trådløs forbindelse.

Annonce:

RP-TT100 understøtter Bluetooth 5.4, hvilket gør det muligt at forbinde trådløst til højttalere. Den har også RCA-udgang, omskiftelig phono/line-forforstærker og USB-C-port til digitalisering af vinylplader.

Pladespilleren har matsort kabinet, aluminiumstallerken med gummimåtte, metalarm og tonet støvlåg. Pickup’en er en Audio-Technica AT-3600L, som er kendt for stabil afspilning og analog lydkvalitet.

Pris og levering

Sharp RP-TT100 er nu i handlen hos udvalgte danske forhandlere. Vejledende udsalgspris er 1.899 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.