
Philips Hue har frigivet version 5.53 af Hue-appen på både iOS og Android.
Opdateringen bringer små, men praktiske forbedringer, og flere brugere har allerede bemærket ændringer, som ikke nævnes i de officielle udgivelsesnoter. Det skriver Hueblog.com
Med opdateringen får brugerne nem adgang til de nye MotionAware-områder (bevægelsessensor via pærer) via indstillingerne, og det er nu muligt at oprette nye områder direkte fra menuen i rum eller zoner. MotionAware kræver dog, at man bruger den nye Hue Bridge Pro.
Hvis en kontakt eller sensor mister forbindelsen, kan man desuden fra dens indstillingsside finde vejledning til at gendanne forbindelsen.
Brugere har opdaget, at tilbehør som kontakter og sensorer nu vises direkte i rumoversigten – placeret under “scener” og “lys”. Dermed kan sensorer styres mere intuitivt fra samme oversigt.
For Hue Secure Video Doorbell introduceres en ny funktion kaldet blackout-zoner for dem, der har premium-abonnement. Det gør det muligt at mørklægge bestemte dele af kameraets synsfelt og dermed øge privatlivsbeskyttelsen.
Find Philips Hue i Google Play butik og Apple App Store









