Samsung er igen verdens største producent af smartphones hjulpet på vej af Fold- og Flip-modellerne.
I tredje kvartal af 2025 har Samsung atter overhalet Apple og indtaget førstepladsen som verdens største smartphone-producent målt på afsendte enheder.
En markedsanalyse fra Omdia viser, at Samsung leverede omkring 60,6 millioner smartphones, hvilket indebærer en vækst på cirka 6 % i forhold til samme periode året før, hvor tallet lå på 57,5 millioner. Samtidig steg Apples leverancer kun marginalt, og de nåede ikke op på samme volumen som Samsung.

Hvad ligger bag Samsungs fremgang?
Samsungs løft tilskrives lanceringen og efterspørgslen på de foldbare modeller som Samsung Galaxy Z Fold 7 samt Z-Flip 7, som tilsyneladende har tiltrukket en væsentlig del af premium-brugere, der ellers har været præget af stigende loyalitet til Apple-økosystemet. Dette bekræfter billedet af, at foldbare telefoner gradvist rykker fra niche til mainstream-status.
Derudover har Samsung formået at kombinere vækst i premiumsegmentet med stabilitet i mellemklassen, mens Apple i nogen grad har stået stille, især i markeder med faldende vækst. Billedet kan dog vende igen i indeværende kvartal, som vil være første hele kvartal med salg af iPhone 17-modellerne.
Se også
TEST: Samsung Galaxy Z Fold7 – Flagskibet over alle foldbare smartphones?










