Forside * Nyheder

Er dette B&Os nye hemmelige Apple-produkt ?


Er dette en af flere nye AirPlay højttalere i B&O Play serien af produkter til Apple butikkerne?


 


Nyheden er opdateret kl. 10


Bang & Olufsen har udskudt deres nye produktserie for Apple. Er dette et smugkig på hvad der venter?


Som skrevet i nyheden her, er Bang & Olufsen blevet forsinket med deres Apple serie produkter. Første produkt når ikke julehandlen.


Det har dog været holdt hemmeligt hvilke produkter der er tale om. Men nu har gadget-siden Gizmodo opsnappet mere information.


Skal vi tro rygtet fra dem, så viser billederne her de første AirPlay højttalere fra B&O. Og da Gizmodo har hentet informationerne fra de amerikanske godkendelses-myndigheder (FCC), så er det nok mere end blot et rygte.


 


 



Beolit model 12  minder om en gammel transistor-radio.


 



 



 



 


 


B&O Play – Beolit 12


Den nye højttaler her hedder Beolit 12. Der er tale om transportabel højttalere, hvor det er muligt at tilslutte medieafspiller, mobil eller Apple-enhed.


Det er ren retro look. Designet minder om en picnic-kurv, med læderstrop. Højttaler gitteret går hele vejen rundt.


Der er ingen bluetooth i, til gengæld er der WiFi med Apple Airplay som trådløst lydsystem. Dertil en ethernet-port til netværk, formentlig til at konfigurere Airplay.


Der er også en 3,5 mm minijack, for tilslutning af ældre audio grej, musikafspillere, mobiltelefoner mv.


De nye højttalere ser ud til at komme i flere farver. Alene billederne her viser lys grå, lyseblå og mørk grå.


Hvad syntes du? Måtte den gerne have ligget under juletræet i år?


 


 



 



 



Der er betjening i låget


 



Samlekvaliteten er forhåbentlig bedre på de modeller der kommer på markedet.


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.