Forside * Nyheder

Sonos vil erobre stuen med PLAYBAR



Galleri: Sonos PLAYBAR


 


Sonos vil erobre stuen med PLAYBAR


Recordere.dk kan som første danske medie bringe et førstehåndsindtryk af Sonos? nye trådløse lydsystem: PLAYBAR ? amerikanerne vil have fuld kontrol over stuen.


Sonos vil gøre det nemmere at få god lyd ud af dit stuealter, og samtidig lade dig afspille musik fra alverdens streamingtjenester ? eller din egen musiksamling hvis du stadigvæk har sådan en liggende på en harddisk et sted.


Det amerikanske firma har netop lanceret PLAYBAR ? en lydbar der skal placeres over eller under dit tv, og som via et enkelt kabel sender lyd ud i stuen via hele ni højttalerenheder.


Ligesom PLAY:3 og PLAY:5-enhederne er der tale om et alt-i-et design, hvor den elektroniske indmad, trådløse antenner, højttalere med tilhørende individuelle forstærkere er samlet i et aflangt aluminiumskabinet.


Ifølge Sonos er højttalerne vinklet således, at du får en optimal lytte-oplevelse uanset om PLAYBAR hænges over eller under tv?et, eller eksempelvis placeres på en skænk. Der er indbyggede sensorer, der automatisk finder ud af, hvordan lydsystemet står eller hænger, og softwaren klarer så resten.


 


 




Exploded view, Sonos PLAYBAR.


 


 


For at få lyd ud af tv?et skal du som sagt bruge et enkelt optisk digitalkabel, men så får du også en væsentlig større lydoplevelse end det typiske flad-tv kan levere. Du slipper heldigvis for en ekstra fjernbetjening for en indbygget IR-sensor i PLAYBAR tjekker de infrarøde signaler og finder selv ud af, hvad der et tv du har i stuen. Når du skruer op og ned for volumen på tv-fjernbetjeningen, så tager PLAYBAR simpelthen over.


?Sonos har forvandlet måden, hvorpå folk lytter til musik i hjemmet, og nu er bringer vi vores trådløse hi-fi ind i hjemmebiografen,? siger John MacFarlane, direktør hos Sonos. ?PLAYBAR vil fuldstændig forandre lydoplevelsen i sin stue, og kombinerer fantastisk hi-fi-lyd til dit tv med trådløs adgang til alverdens musik på en fuldstændig enkel facon.?


PLAYBAR dukker nemlig også op som endnu en lydenhed i Sonos-applikationen på din smartphone eller tablet, og du kan altså gå i krig med at streame musik de mange tjenester, der virker med Sonos.


 



 


Når du får PLAYBAR hjem i stuen, så skabes lyden af seks mellemtone-enheder og tre diskantenheder ? en i midten og to der sidder vinklet i hver ende. Selve aluminiumskabinettet virker som én stor varmeafleder, og bag på lydbaren finder du stik til optisk lydkabel, strømstik og to Ethernet-porte, hvis du er typen der insisterer på at bruge kablet netværk.


Vil du have mere bulder og brag i dine film, så kan du investere i SONOS SUB; firmaets trådløse subwoofer, og længes du efter ægte surround, så kan et par PLAY:3-enheder virke som bagkanaler. Alle kommunikerer de trådløst med hinanden og skal bare have strøm fra den nærmeste stikkontakt.


Sonos PLAYBAR har en pris på lidt over 5.000 kroner, hvilket er mange penge, men det skal holdes op imod konkurrende produkter som eksempelvis Libratone Lounge eller Bowers & Wilkins Panorama 2, der koster henholdsvis 9.000 og 10.000 kroner. 


 


 




 


 


Vi har “smuglyttet” til den


Vi har haft mulighed for at lytte kortvarigt til PLAYBAR hos Sonos i firmaets vestkystskontor i Santa Barbara, cirka halvanden time nord for Los Angeles i Californien. Her fik vi mulighed for at lege med PLAYBAR, og det var på alle måder en positiv oplevelse.


PLAYBAR er i stand til at skabe et overraskende bredt stereobillede, og det er først når SONOS SUB aktiveres, at det går op for dig, at film og musik bare lyder bedre med en ordentlig bund. Lydsystemet er i stand til at spille selv rigtig store stuer op uden at forvrænge, og du sætter pris på de seks mellemtone-enheder, der leverer rigeligt med fylde.


Du kan se frem til en rigtig test af Sonos PLAYBAR den 5. marts, der også er dagen hvor du vil kunne smutte ned til din lokale Sonos forhandler og tage et eksemplar med hjem.


 


Pris og tilgængelighed


Prisen er kr. 5.200,-


Sonos PLAYBAR forhandles i Danmark af HI-FI Klubben.


 


Læs også


Interview med Sonos: Fokus er på brugervenlighed og kvalitet


 


 







Foto: PLAYBAR Specifikationer




Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.