Forside Nyheder

Verdens første HD-Ready CRT-TV


Billede fra CeBIT 2006  –  Copyright recordere.dk  –  Tryk på billedet for et større


Samsung sender verdens første CRT TV (billedrør) mærket HD-Ready på gaden.


Hidtil har kun LCD og Plasma skærme levet op til HD-Ready mærket, men nu udvider Samsung sortimentet med en HD-Ready model indenfor CRT-TV. Model WS-32Z409 er 32″ skærmstørrelse, og tilhører Samsungs Slimfit familie – blot 41,5 cm dyb.


HD-Ready mærket betyder, at dette er første CRT TV på markedet, der kan benyttes til at se HDTV i Danmark.


TV’et har Samsungs Nano-Pigment-Technologi for bedre billede kvalitet og flot kontrast. Der er 2 tunere med PIP (Picture In Picture) og 100 Hz teknologi. Samsungs Turbo Sound og SRS Wow Sound sørger for god lyd i de 2 højttalere. Kanten omkring billedrøret har en finish af sort pianolak.


Tv’et viser de gængse HDTV opløsninger som 720p og 1080i


Vejledende pris i Tyskland bliver 900 euro ~ ca. 6750 kr, hvilket gør den til en konkurrent til de dyrere LCD TV. Modellen ventes på markedet i Tyskland allerede her i foråret.


Debat om denne nyhed i forummet


 





De vigtigste HD-Ready krav:

Minimum 720 linier native resolution i wide mode.

Analog component input
DVI eller HDMI input

Video inputs skal understøtte:
 – 1280×720 @ 50 Hz progressive scan (720p)
 – 1280×720 @ 60 Hz progressive scan (720p)
 – 1920×1080 @ 50 Hz interlaced (1080i)
 – 1920×1080 @ 60 Hz interlaced (1080i)

DVI og HDMI inputs skal understøtte copy protection (HDCP)


 

Annonce