Forside CES CES 2013

Intel vil også levere TV


Intel Smart TV (arkivbillede).


 


CES 2013: Intel rygtes klar til at tage kampen op med Apple og Google, om at levere TV til forbrugere.


En ny spiller melder sig på markedet for TV-grej og indhold. Det er elektronikproducenten Intel, der ikke vil se et lukrativt marked ende alene hos Apple, Google og evt. Microsoft.


Derfor går de nu klar til at levere settop-bokse med indhold, baseret på TV-signaler og optagelser leveret over både kabel-tv og internet-tv. Det skriver Techcrunch.


Ifølge en kilde indenfor video distribution, så var Intel frustreret over at alle “arbejdede med et halvhjertet Google TV”, så de besluttede sig for at lave deres egen løsning og gøre det rigtigt.


I første omgang er slagmarken det amerikanske marked, men hvem ved. Hvis store internationale operatører får godt fat i den teknologi, så er der jo intet i vejen for at rykke videre til andre lande bagefter. Det ventes Google TV jo også at gøre, og mon ikke Apple også lurer på at kunne forhandle TV-indhold udenfor USA senere til deres forventede TV-løsning.


Intels TV-system skulle byde på teknologier som ansigtsgenkendelse, for målrettede reklamer (det er jo USA), målrettet indhold og måling på succes i det hele taget (ser de med).


Kilder i Intel har afsløret, at første udgave af Intel TV vises frem på CES-udstillingen om få dage, og derefter begynder de at rulle det ud i USA by for by.

Annonce