Forside Nyheder

OL 2016: Ingen 4K. Se her hvad der satses på i stedet for

-

 

TV-selskaberne efterspørger ikke transmissioner fra sommer OL i 4K UHD. Herunder fortæller de hvad der satses på istedet for.

Store begivenheder som Fodbold-VM og OL plejer at være der, at tv-selskaberne har mulighed for – og råd til – at prøve ny teknik af.

Arrangørene ser muligheder i at tilbyde noget specielt, fabrikanterne af tv-grej ser muligheder i at promovere ny teknologi, og tv-selskaber og tv-distributører får mulighed for at spille med.

Men interessen for 4K TV er lav blandt broadcasterne, og derfor vil der ikke blive udsendt 4K fra OL 2016.

“Vi ser ingen efterspørgsel fra rettighedshaverne på transmissioner i 4K”, fortæller direktør for OBS, Yiannis Exarchos, til The Hollywood Reporter, og fortsætter “Vi tager udgangspunkt i hvad broadcasterne ønsker”.

OBS, Olympic Broadcast Services, er den organisation der står for tv-transmissionerne fra legene.

 

Virtual Reality og bedre streaming.

Derimod ser OBS flere muligheder i Virtual Reality, som de mener er en teknologi der modnes hurtigt i disse år. Især de løsninger med VR-briller der kan benyttes sammen med eksisterende smartphones.

Yiannis Exarchos mener at der her er nogle unikke muligheder, for at tilbyde en anden oplevelse for tv-seerne.

OBS fortæller at endnu et område står højere på broadcasternes ønskeseddel for de Olympiske Lege i 2016, og det er at kunne levere en ordentlig kvalitet live-streaming til mobile enheder.

“Man er nødt til at se på, hvor tv-selskaberne placerer deres investeringer. For dem er det vigtigere med levering af indhold til mobil end 4K“, slutter Yiannis Exarchos.

Så OL 2016 i Rio bliver med mere fokus på kvaliteten i streaming og eksperimenter med Virtual Reality, men ingen 4K.

Annonce