Forside Nyheder

Nu officielt bekræftet: LG G7 kommer til maj

-

Nogle gange reagerer tech-firmaer hurtigt, når nettet får fingre i spionfotos.

Således har LG nu bekræftet, at deres ellers aflyste G7-model, nu lander til maj.

Det sker efter, at vi så sent som igår netop kunne skrive om, hvordan flagskibsmodellen var dukket op i spionfotos med informationer om en maj-release.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LG havde ellers aflyst den planlagte G7-lancering på MWC for et par måneder siden. Nu kommer G7 så med deres kunstige intelligens ThinQ ombord, som LG siger er ”empatisk” og tænker mere som et menneske.

Sydkoreanerne siger også, at ThinQ-versionen i G7 er en opgradering fra den version, der kom i V30 for nylig. Sidstnævnte blev især markedsført på at være god til at assistere med fotografering, men måske kan den nye version noget mere. Det finder vi alt sammen ud af til maj.

Websitet Android Headlines har derudover fået fingre i et PR-foto af telefonen, som kan ses herover. Det skulle være alle de farver, telefonen vil kunne fås i.

 

Annonce