
Discovery Networks er ikke glade over YouSee’s beslutning om at flytte alle Discovery kanaler over som frit-valg kanaler fra 1. januar. Og derfor brugte de aftenens Europa League kamp til at sende et budskab til den danske fodboldglade befolkning
Inden FCK gik på banen i Parken for at spille aftenens kamp, blev der pludselig sort skærm, og en tekst blev læst op.
“Yousee siger, de er i forhandling med Discovery. Det er de ikke. Yousee fjerner Discorverys kanaler – for Yousee har taget et valg for dig og for næsten halvdelen af den danske befolkning. De siger, du skal blande selv, men de mener, du skal blande dig udenom. Det er helt sort. Vil du være sikker på at kunne se alt vores indhold kan du se det her: Dplay, Boxer, Stofa, Waoo, Canal Digital og Telia,”, og så sluttede de lige af med at anbefale YouSee’s kunder til at skifte udbyder og “tage valget tilbage”.
https://twitter.com/krystalpaladset/status/1174743879641436168
Mister OL og dansk landsholdsfodbold
Når YouSee flytter alle Discovery kanaler til “frit valg”, så vil man som kunde med selv den store pakke ikke kunne se OL til næste sommer, ligesom det danske fodboldlandsholds kampe heller ikke vil kunne ses
YouSee’s direktør mener dog stadig at de forhandler med Discovery Networks.
“Jeg er stadig meget opsat på at finde en løsning sammen med Discovery, og det er også det, jeg tror og håber på, at vi kan gøre i fællesskab, så min dør står åben for at finde en løsning”, sagde administrerende direktør hos Yousee, Jacob Mortensen, i et interview til Ritzau.
Hvem der vinder krigen vides endnu ikke, eneste ting der er sikkert, er at det lige nu er seerne der er taberne.
- Netflix vinder budkrig om Warner Bros. Discoverys studie- og streamingforretning
- Nummeroplysningen 118 lukker ved årsskiftet
- 3-i-1-TEST: Gaming-mus på skrump
- Budkrig om Warner Bros. Discovery i gang – Netflix ligner en vinder
- Tre danske apps markerer sig ved App Store Awards 2025
- TEST: Homey Pro Mini – En Smart Home Hub til at styre hele dit hjem
- Google: Krig og kriser fylder i danskernes søgninger
- Blev offer for AI: Farvel til Crucial SSD’er og RAM
- Nye danske talenter træder frem i Spotify Wrapped 2025
- Norlys udvider ladenet i København med 294 nye ladepunkter
- Clever indfører offline-ladning på alle offentlige ladepunkter ved digitale nedbrud
- Apple har udvidet listen over udgåede produkter








