Den lå vel lige til højrebenet: Kampen om YouSee-kunderne kommer til at ske via Dplay streaming.
Discovery lancerer i dag en ny kampagne for deres streamingplatform Dplay. Det er en udløber af TV-krigen mod YouSee, og Discovery vil gerne lokke YouSee-kunder til at streame de manglende kanaler istedet.
Dplay Sport, som er der hvor sportsinteresserede kan følge fodboldlandsholdets kvalifikations- og venskabs-kampe, udvalgte kampe fra superligaen, Europa League mv. koster normalt kr. 179/måned.
Dette både med live tv fra Discoverys 11 tv-kanaler og catch-up tv-arkiv. Det er tv-kanalerne Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1 og 2, TLC, ID og Animal Planet.
Der findes også en billigere udgave af Dplay til kr. 99/måned, men det er uden sport.
Et abonnement til Dplay Sport koster efter rabat kr. 99,95/måned i de første 6 måneder. Så er der mulighed for at afprøve om det er en brugbar løsning.
“Dplay er i dag Nordens hurtigst voksende streamingtjeneste, og med vores Dplay Sport kampagne ønsker vi blandt andet at gøre vores sportsrettigheder så synlige og tilgængelige for så mange danskere som muligt. Vi håber samtidig, at dette tilbud kan være et godt alternativ til de mange YouSee-kunder, der mister adgangen til vores kanaler 1. januar”, fortæller Christian Kemp, direktør hos Discovery Networks Danmark.
Efter 6 måneder stiger prisen til normal kr. 179/måned, hvis ikke abonnementet opsiges inden. Der er ingen binding.
- Netflix vinder budkrig om Warner Bros. Discoverys studie- og streamingforretning
- Nummeroplysningen 118 lukker ved årsskiftet
- 3-i-1-TEST: Gaming-mus på skrump
- Budkrig om Warner Bros. Discovery i gang – Netflix ligner en vinder
- Tre danske apps markerer sig ved App Store Awards 2025
- TEST: Homey Pro Mini – En Smart Home Hub til at styre hele dit hjem
- Google: Krig og kriser fylder i danskernes søgninger
- Blev offer for AI: Farvel til Crucial SSD’er og RAM
- Nye danske talenter træder frem i Spotify Wrapped 2025
- Norlys udvider ladenet i København med 294 nye ladepunkter
- Clever indfører offline-ladning på alle offentlige ladepunkter ved digitale nedbrud
- Apple har udvidet listen over udgåede produkter









