
Stor antenneforening skiftede leverandør, sænker flere af priserne, og kan fortsat levere Discovery-kanalerne.
Det lykkedes ikke YouSee og Discovery at blive enige om en ny aftale, og derfor står YouSee-kunderne fra det nye år uden tv-kanaler som Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery og Eurosport.
YouSee siger det er prisen der skiller parterne. At Discoverys kanaler er blevet for dyre til at ligge i de faste pakker, ihvertfald som det er nu med alt eller intet. Istedet har YouSee tilbudt Discovery at deres kanaler kan ligge i Bland Selv-universet, men det har Discovery afvist, sålænge det er eneste distributionskanal de får.
Selvom danskernes seervaner har ændret sig, og der er færre til at være med til at betale for kanalerne, er der fortsat en tendens til, at kanalejerne hvert år forventer højere betaling for deres kanaler. Denne tendens har skabt en negativ spiral af prisstigninger og kundeafgang, fortalte YouSee i forbindelse med udmeldingen om at de ikke nåede aftale inden nytår.
“Der er fortsat mange kunder, der foretrækker faste tv-pakker. Vores fornemmeste opgave er at sikre en rimelig pris og det rette indhold til dem. Selvom mange tv-kanaler har færre seere end tidligere, bliver de fortsat dyrere for os distributører”, fortalte Jacob Mortensen, og fortsatte:
“Derfor bliver det endnu vigtigere at sammensætte de faste pakker, så pris og indhold afspejler tv-seernes reelle efterspørgsel. Vores kunder bør grundlæggende betale for det de ser – specielt i et tv-marked, hvor kunderne i stigende grad ønsker selv at vælge deres indhold. Det skal vores tv og streaming-produkter afspejle”.
Fyrede YouSee, beholdt Discovery og sænker (nogle af) priserne
Ringe Fællesantenneforening er en af dem der har fyret YouSee som leverandør af tv-signaler, med henvisning til at de gerne fortsat ville kunne have Discovery-kanalerne som en del af deres tilbud.
Foreningen leverer kabel-tv til 2.600 husstande på Midtfyn. Nu har de så løftet sløret for hvilke priser der forventes i 2020, gennem deres nye underleverandør ASOM-Net. De er:
- Grundpakke kr. 1.695/år
- Mellempakke kr. 4.495/år
- Fuldpakke kr. 6.695/år
Til sammenligning koster grundpakken leveret af YouSee kr. 2.195,- i år, mellempakken kr. 4.595,- og fuldpakken kr. 6.395,- i år. Så de to mindste pakker falder i pris mens fuldpakken stiger i pris.
Mellempakken er dog næsten samme pris, men her oplyser foreningen at det bliver med 18 kanaler flere end i grundpakken, hvor mellempakken fra YouSee i dag kun har 10 kanaler mere i mellempakken, i forhold til grundpakken.
Fuldpakken får den nye TV 2 Sport X med. Den kanal der bl.a. skal vise italiensk og spansk fodbold. De rettigheder som TV 2 købte af Strive Sport.
Pakkepriserne er inklusiv et abonnement på ‘Viaplay Film & Serier’ (værdi kr. 1.188/år) samt adgang til Web-TV gennem PlayMaker app (Et Canal Digital produkt).
Hvilke kanaler foreningens medlemmer får med for de priser kan ses her nedenunder.
- Netflix vinder budkrig om Warner Bros. Discoverys studie- og streamingforretning
- Nummeroplysningen 118 lukker ved årsskiftet
- 3-i-1-TEST: Gaming-mus på skrump
- Budkrig om Warner Bros. Discovery i gang – Netflix ligner en vinder
- Tre danske apps markerer sig ved App Store Awards 2025
- TEST: Homey Pro Mini – En Smart Home Hub til at styre hele dit hjem
- Google: Krig og kriser fylder i danskernes søgninger
- Blev offer for AI: Farvel til Crucial SSD’er og RAM
- Nye danske talenter træder frem i Spotify Wrapped 2025
- Norlys udvider ladenet i København med 294 nye ladepunkter
- Clever indfører offline-ladning på alle offentlige ladepunkter ved digitale nedbrud
- Apple har udvidet listen over udgåede produkter
Ringe Fællesantenneforening tv-kanaler i 2020Grundpakken
Mellempakken
Fuldpakken
|








