Discovery-kanalerne bløder seere efter de ikke længere er med hos YouSee kabel-tv.
Kantar Gallup har udsendt seertal for uge 2, der er den første hele uge af 2020, så nu kan effekten af Discovery-kanalernes manglende distribution aflæses.
Discovery bløder seere lige nu. Deres seerandel er halveret siden deres kanaler forsvandt fra YouSee kabel-tv. YouSee distributerer tv til ca. halvdelen af de danske husstande, og statistikken passer med det, ihvertfald her for den første hele uge af i år.
I uge 2 af 2019 der havde Discovery-kanalerne 8,5% af seerne. Her i uge 2 af 2020 er det tal faldet til 4,2%.
I samme uge af 2019 der tilbragte danskerne i gennemsnit 13 minutter dagligt på en af Discoverys kanaler, her i 2020 er det faldet til 6 minutter dagligt.
På ugebasis blev der set 91 minutter i gennemsnit, på en eller flere af Discoverys kanaler. I år er det tal faldet til 42 minutter dagligt.
Tallene er hentet fra de Kantar Gallups pressemeddelelse for Seer-Undersøgelsen, som er de officielle seertal i Danmark. De er sat i skema herunder.
I skemaet ses også at DR er gået tilbage efter lukningen af 3 tv-kanaler, mens andre deriblandt TV 2, er gået frem.
Seertid uge 2, for hhv. 2019 og 2020
| Antal min. dagligt | Antal min. ugentligt | Seerandel % | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Broadcaster | 2019 | 2020 | 2019 | 2020 | 2019 | 2020 | Forskel % |
| TV 2 | 67 | 76 | 472 | 531 | 44,1 | 52,4 | + 18,8% |
| DR | 54 | 45 | 380 | 316 | 35,5 | 31,2 | - 12,1% |
| NENT | 13 | 11 | 89 | 79 | 8,3 | 7,8 | - 6,0% |
| Discovery | 13 | 6 | 91 | 42 | 8,5 | 4,2 | - 50,6% |
| Fox | 1 | 2 | 9 | 15 | 0,8 | 1,5 | + 87,5% |
| Disney | 1 | 1 | 8 | 9 | 0,7 | 0,9 | + 28,6% |
| Viacom | 1 | 1 | 7 | 5 | 0,7 | 0,5 | - 28,6% |
| Turner | 1 | 0 | 4 | 1 | 0,3 | 0,1 | - 66,7% |
| Øvrige | 2 | 3 | 15 | 18 | 1,4 | 1,8 | + 28,6% |
- Netflix vinder budkrig om Warner Bros. Discoverys studie- og streamingforretning
- Nummeroplysningen 118 lukker ved årsskiftet
- 3-i-1-TEST: Gaming-mus på skrump
- Budkrig om Warner Bros. Discovery i gang – Netflix ligner en vinder
- Tre danske apps markerer sig ved App Store Awards 2025
- TEST: Homey Pro Mini – En Smart Home Hub til at styre hele dit hjem
- Google: Krig og kriser fylder i danskernes søgninger
- Blev offer for AI: Farvel til Crucial SSD’er og RAM
- Nye danske talenter træder frem i Spotify Wrapped 2025
- Norlys udvider ladenet i København med 294 nye ladepunkter
- Clever indfører offline-ladning på alle offentlige ladepunkter ved digitale nedbrud
- Apple har udvidet listen over udgåede produkter









