Forside * Featured

Boxer lancerer rent streaming TV

-

 

Annonce:

Boxer har nu lanceret de to nye produkter Boxer Streaming og Boxer Streaming med Sport.

TV-distributøren Boxer lancerer nu streaming TV i kombination med bredbånd. Så nu kan antennen droppes og TV-signalerne kan streames istedet. Dette i kombination med andre streamingtjenester.

I de nye tv-produkter der samles tv, streaming og bredbånd i ét og samme produkt.

Boxer Streaming kombinerer bredbånd med de tre lokale streamingtjenester: TV 2 Play, Dplay og Viaplay. Samtidig samler produktet alle de traditionelle tv-kanaler fra DR, TV 2, Discovery og NENT i Boxers egen app Boxer Play.

På den måde kan kunderne bevare den traditionelle zappe-oplevelse, som Boxer fortæller at mange savner i den moderne streamingverden.

“Det er blevet komplekst for danskerne at finde rundt i udbuddet af tv-kanaler og streamingtjenester. Der mere end 30 streamingtjenester og 100 tv-kanaler at vælge imellem. Det er ganske enkelt for meget for mange af os”, fortæller Erik Andersen, direktør i Boxer, der er en del af Norlys, og han fortsætter:

“Vi tror på, at mange danskere gerne vil have hjælp til at vælge de bedste streamingtjenester. Samtidig ved vi, at mange danskere ikke vil sige farvel til de bedste tv-kanaler og den traditionelle zappe-oplevelse. De to behov kombinerer vi i vores nye produkt”.

 

Med eller uden sport

For mange kunder deler sport vandene, når det kommer til tv og streaming. Enten er kunderne vilde med sport. Ellers også er de det ikke. Derfor har Boxer valgt at tilbyde to produkter:

  • Boxer Streaming (uden sport)
  • Boxer Streaming med Sport.

Førstnævnte samler de mest sete tv-kanaler og al det gode indhold, man kender fra DR, TV 2, NENT og Discovery, mens Boxer Streaming med Sport giver adgang til alt det samme indhold PLUS alle relevante sportsrettigheder.

“Vi holder fast i, at det skal være enkelt og billigt at være kunde hos Boxer. Med de nye produkter får kunder bredbånd, streaming og tv samlet ét sted. Vi gør det let at vælge. Og prisen er skarp”, lyder det fra Erik Andersen.

 

Indhold i Boxer Streaming

 

Indhold i Boxer Streaming med sport

 

Pris og tilgængelighed

  • Boxer Streaming koster kr. 249/måned.
  • Boxer Streaming koster kr. 549/måned.

Dertil skal haves Boxer Bredbånd til kr. 239/måned.

TV-kanalerne på Boxer Play kan ses via Apple TV, Chromecast, Computer (browser) samt apps til Android og Apple-enhederne. Der er ingen krav om at det skal ses gennem Boxer bredbånd.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.