Forside * Featured

Sommerens nyheder fra Philips Hue

-

Philips Hue klar med trådløs bordlampe til ude og inde, skinnesystem til loft og væg samt en ny smart kontakt

Signify lancerer denne sommer en række nye Philips Hue-produkter.

Annonce:

Det er nyheder som:

  • Deres første skinnesystem til loft og væg med sit eget udvalg af lamper
  • Den første bærbare, genopladelige lampe designet til indendørs og udendørs brug.
  • En ny smart kontakt som giver intuitiv dæmpning for første gang ved at dreje på kontakten.
  • Med dagligt velvære i tankerne giver en ny Wake up-automatisering i Philips Hue-appen en Sunrise-effekt i soveværelset.
  • Der lanceres også en ny gradientlampe, som er perfekt til soveværelset.

 

 

Skinner: Ny måde at designe lys i f.eks. køkken alrum

Perifo er en ny produktserie fra Philips Hue, der består af skinner, der kan kobles sammen. Man bestemmer selv layout og længde på skinnen samt hvilke lys, der skal monteres.

Skinnesystemet kan fastgøres til væggen eller loftet og tilsluttes enten en stikkontakt eller et lampeudtag.

 

 

Man kan nemt klikke lamper på skinnen og placere dem præcis, som man vil.

I serien findes der farvede spots, pendler, light bars og light tubes, som du kan mixe i samme skinne og dermed skabe det perfekte udtryk i rummet.

Skinnerne kommer i størrelserne 0,5, 1 og 1,5 meter og kan forkortes. Skinnerne sættes sammen, enten lige eller med vinkel, som det ses på billedet ovenfor.

Det er en lavvolt installation (24V) og skinnesystemet får strøm fra en strømforsyning som tilsluttes den ene ende.

Skinner og lamper fås i sort og hvid finish.

 

 

Go, nu som bordlampe

Med den nye Philips Hue Go portable bordlampe kan man nu tage lyset med fra stuen til terrassebordet.

Den bærbare bordlampe er designet til indendørs og udendørs brug og har et silikonegreb, der gør den nem at have med overalt.

Uanset om du læser i sengen eller spiser middag på terrassen, kan du med lampens knap vælge mellem forudindstillede lysscener for at skabe den helt rigtige stemning.

Philips Hue fortæller at kører lampen for fuld blus er der cirka til 6 timer på batteri, og køres der sterinlys stemning holder den helt op til 48 timers brug på en opladning.

Opladeren benytter trådløs opladning og opladningsbasen er designet så det bliver “i et” med lampen. En opladning fra tom til fuld tager 3-4 timer.

Bordlampen fås i sort og hvid finish.

 

 

Nye indbygningsspot

Philips Hue Xamento indbygningsspot i sort giver et moderne look til badeværelset, og op til 350 lumen i millioner af farver.

De nye spot fås som enkelt eller 3-pak.

 

 

Philips Hue Xamento M loftlampen i sort giver et diffust lys takket være dets unikke design. Og selvom den kan yde hele 2350 lumen i millioner af farver, kan lyset også dæmpes helt ned for at skabe den perfekte afslappende stemning

Xamento-serien er nem at installere og beregnet til brug i fugtige rum.

 

 

Ny Sunrise wake-up funktion

Smart lys kan give velvære derhjemme og hjælpe med de daglige rutiner. Den nye Sunrise wake-up effekt efterligner en solopgang og giver dig en blid start på dagen.

Sunrise-effekten findes i Philips Hue-appen under sektionen “Vågn op med lys” under Automatisering (for Hue Bridge-brugere) og unden fanen Rutiner (for Bluetooth-brugere).

Effekten kan justeres i varighed og tidspunkt på dagen. Brugere af den eksisterende wake-up-effekt – nu kaldet Fade to Bright – kan opgradere wake-up-oplevelsen ved blot at vælge Sunrise fra redigeringsskærmen i Automatisering.

Sunrise wake-up effekten er optimeret til alle gradientlamper og vil blive lanceret sammen med den nye Philips Hue Signe gradient-lampe i eg.

Signe-gradientlampen i eg har en slank profil og en naturlig trætonet base som er designet til at være både et statement og en fin detalje til soveværelset.

Den fås både som bordlampe og gulvlampe.

 

 

Ny smart kontakt

Philips Hue introducerer også nyt tilbehør – nemlig kontakten Philips Hue Tap dial switch – som gør det nemt at styre lyset i hjemmet.

Tap dial switch har fire knapper, der hver kan indstilles til at styre op til tre rum eller zoner i hjemmet. Tryk på en knap for at vælge eller justere en lysscene.

 

 

Kontakten kommer også med en intuitiv dæmpning. Kontakten har indbygget “drejeknap”. Jo hurtigere eller langsommere du drejer kontakten, jo hurtigere eller langsommere dæmpes eller øges lysstyrken i dine Hue lamper.

Den kan også bruges som en praktisk fjernbetjening bordet eller endda monteres magnetisk på enhver metaloverflade.

Den bruger batteri og Philips Hue forventer det holder strøm til 2 års brug.

Philips Hue Tap dial kommer i sort og hvid finish.

 

Oplev Philips Hue virtuelt

Den nye Demo-tilstand kan findes under fanen Udforsk i Philips Hue app og tilbyder en række virtuelle oplevelser, der viser, hvordan Philips Hue kan transformere hjemmet og forbedre den daglige rutine.

Demoerne viser hvordan stemningen i et rum kan ændres, hvordan lys kan løfte underholdning til et nyt niveau og hvordan lys kan skabe en følelse af tryghed. Der er også en sektion dedikeret til Hue-tilbehør.

Demoerne vil fremadrettet blive opdateret i appen med nye temaer, der hjælper fremtidige brugere med at visualisere Hue-oplevelsen.

 

 

Pris og tilgængelighed

Skinnesystem:

  • Philips Hue Perifo skinne i sort eller hvid (tilgængelig sidst på sommeren 2022) til priser mellem 379-679 kr. per del.
  • Philips Hue Perifo connectors sort eller hvid (tilgængelig sidst på sommeren 2022) til mellem 149-229 kr. per del.
  • Philips Hue Perifo PSU til kontakt eller lampeudtag (tilgængelig sidst på sommeren 2022) til 749 kr.
  • Philips Hue Perifo lamper (tilgængelig sidst på sommeren 2022) til 899-2.249 kr. per styk

Øvrige nyheder:

  • Philips Hue Go portable bordlampe (tilgængelig sidst på sommeren 2022) til 1.129 kr.
  • Philips Hue Signe gradient bordlampe eg (tilgængelig nu) til 1.799 kr.
  • Philips Hue Signe gradient gulvlampe eg (tilgængelig nu) til 2.629 kr.
  • Philips Hue Xamento indbygningsspot sort (tilgængelig nu) til 599 kr. for en enkelt og 3-stk pakke for 1.649 kr.
  • Philips Hue Xamento M loftlampe sort (tilgængelig nu) til 1.649 kr.
  • Philips Hue Tap dial switch (tilgængelig nu) til 379 kr.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.