Forside * Nyheder

Asus high end laptop med foldbar OLED skærm

-

ASUS lancerer deres sammenfoldelige Zenbook 17 Fold OLED i Danmark

ASUS Zenbook 17 Fold OLED er verdens første 17,3-tommers foldbare OLED-bærbar computer, og nu kommer den til Danmark.

Annonce:

Kombineret med ASUS ErgoSense Bluetooth-tastaturet og touchpad i fuld størrelse giver det foldbare design flere muligheder, som PC, bærbar computer, tablet, skærmtastatur, bog og udvidet skærm.

 

 

Skærmen er Pantone godkendt og har et 100 % DCI-P3-spektrum, med understøttelse af Dolby Vision HDR. Der er også Dolby Atmos og et Harman Kardon lydsystem med fire højttalere.

Udfoldet er kabinettet blot 8,7 mm i tykkelse og finish er en magnesiumlegering med en Tech Black-farve. Der er et integreret mørkegrønt stativ i kunstlæder.

Det integrerede HD IR-kamera arbejder sammen med Windows Hello og Intel Visual Sensing Controller-chippen for at muliggøre flere nye AI-drevne funktioner, herunder registrering af brugerens tilstedeværelse; en integreret farvesensor til automatisk justering af skærmens lysstyrke og farvetemperatur; og et 5 MP-webkamera med ASUS 3D Noise Reduction-teknologi til klarere videosamtaler.

 

 

CPU er 12. generations Intel Core i7 U-serie processorer, Intel Iris Xe-grafik og to USB-C Thunderbolt 4-porte, som understøtter hurtig opladning af 75 Wh-batteriet og tilslutning til eksterne skærme.

ASUS Zenbook 17 Fold OLED opfylder kravene til en Intel Evo-bærbar, som bl.a. betyder god responsivitet, øjeblikkelig opvågning, god batterilevetid og hurtig opladning.

 

 

Priser og tilgængelighed

ASUS Zenbook 17 Fold OLED koster kr. 31.999,-

Kan forudbestilles nu hos Asus og Dustin, på lager fra den 21. december.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.