Forside * Nyheder

EU: Batterier skal være lettere at fjerne og udskifte

-
Foto: Shutterstock.com

EU er nået en foreløbig aftale om reglerne for fremtidige batterier

Europa-Parlamentet og EU-Rådet er nået frem til en foreløbig aftale, om at revidere EU’s regler om batterier og tage hensyn til den teknologiske udvikling og fremtidige udfordringer. Det skriver Europa-Parlamentet i en udmelding.

Her er det illustreret med en mobiltelefon, men de aftalte regler vil gælde for alle typer batterier, der sælges i EU:

Annonce:

Det vil sige bærbare batterier, SLI-batterier (der leverer strøm til start, belysning eller tænding af køretøjer), batterier til lette transportmidler (der leverer strøm til trækkraft til hjulkøretøjer som f.eks. el-scootere og -cykler), batterier til elbiler og industribatterier.

“Batterier skal være lettere at fjerne og udskifte, forbrugerne skal være bedre informeret”

Forhandlerne blev enige om strengere krav for at gøre batterierne mere bæredygtige, effektive og holdbare. Ifølge aftalen bliver det obligatorisk at angive og mærke CO2-fodaftryk for batterier til elbiler, LMT-batterier og genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh.

Tre og et halvt år efter lovgivningens ikrafttræden skal bærbare batterier i apparater være udformet således, at forbrugerne let selv kan fjerne og udskifte dem.

For bedre at informere forbrugerne skal batterierne være forsynet med etiketter og QR-koder med oplysninger om deres kapacitet, ydeevne, holdbarhed, kemiske sammensætning og symbolet for “separat indsamling”.

LMT-batterier, industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og batterier til elbiler skal også have et “digitalt batteripas” med oplysninger om batterimodellen samt oplysninger, der er specifikke for det enkelte batteri og dets anvendelse.

Aftalen indeholder også krav til en cirkulær økonomi, hvor mere af batterierne genanvendes.

Parlamentet og Rådet skal formelt godkende batteriaftalen, før den kan træde i kraft. Men det regnes for en formssag.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.