Spillet, der sidste år udkom til Xbox og PC er nu endelig landet på PS5. Vi har testet.
For første gang får PlayStation-spillere lov at iklæde sig i fedorahatten og svinge pisken i fuld 4K.
Førsteperson med sjæl
Da spillet udkom sidste år var der meget snak om, hvorfor MachineGames havde valgt en førstepersonstilgang til historien. Efter at have spillet det, må jeg bare sige, at det fungerer overraskende godt. Du er Indy – og når du balancerer over kløfter, knækker hieroglyffer eller løbet for livet, så føles det næsten som at være med i en af de gamle Spielberg-film.
Historien foregår i 1937, mellem Raiders of the Lost Ark og The Last Crusade og gode gamle Indy sendes naturligvis jorden rundt i jagten på en mystisk genstand, præcis som vi kender det.
Historien er i det hele tager som man forventer det og der er endda scener fra filmene med undervejs. Hele åbningsscenen er velkendt for alle fans og det tog mig vel omkring 1 minut at føle mig hensat til da jeg som barn, så filmene igen og igen.
Puzzles, slagsmål og udforskning
Indiana Jones and the Great Circle føles lidt som Uncharted i førsteperson.
Gameplayet består i høj grad af at løse gåder, nogle svære, andre lette, at udforske de utroligt smukke baner og så nedkæmpe fjender, både med våben du funder undervejs, eller med knytnæverne.
Gåderne du stilles over er ret kreative og kræver en indsats, uden, at de på noget tidspunkt bliver frustrerende. Variationen undervejs er god og skiftene mellem puzzles, kamp og udforskning er ret fint afstemt synes jeg.
Spillet fik, da det udkom på Xbox og Pc, kritik for sine kampe, især med næverne. Det blev kaldt klodset. Så slemt synes jeg slet ikke, at det er.
Til gengæld kunne jeg godt have ønsket mig, at fjenderne var klogere. Du kan vitterligt banke en fjende få meter fra en anden, uden de reagerer. Det er ikke synderligt realistisk og fjenderne hører til blandt de dummeste jeg nogensinde har oplevet. Du behøver derfor heller ikke spilde tid på at gemme fjenderne når Indy slået dem ud. Ingen reagerer nemlig på, at der ligger nazister og flyder i gaderne.
Men udover dette lille ankepunkt fungerer resten fint. Din pisk er effektiv til at afvæbne fjender eller den kan bruges når der skal klatres. Selvom der er mange steder at udforske undervejs, er Indiana Jones and the great Circle et ret lineært spil, der kan gennemføres på 15-20 timer.
Som nyt på PS5 er udnyttelse af DualSense-controlleren, som tilføjer en lækker fysisk dimension – især når pisken spændes eller væggene begynder at styrte sammen omkring dig. Og grafisk er PS5 Pro-versionen helt i top: knivskarp 4K, smukke lyseffekter og solid 60 fps med ray tracing gør, at Indiana Jones and the great Circles fremstår super skarpt her.
Jeg vil også lige fremhæve stemmeskuespillet, hvor skuespiller Nolan North, der lægger stemme til Indy, virkelig er god til at lyde som Harrison Ford. Nå ja og så var det i øvrigt selvsamme North der lagde stemme til hovedkarakteren i Uncharted.
Konklusion
Indiana Jones and the Great Circle er et klassisk Indiana Jones eventyr, der vil gå rent hos fans af filmene. PS5 Pro versionen, som er den vi har testet, leverer virkelig varen – med poleret grafik og tekniske forbedringer.
Indiana Jones and the great Circle er ikke banebrydende på nogen måde, men det er god underholdning og formår at henføre en til dengang man så filmene. Du føler dig som Indy fra første skridt – præcis som det skal være.
Karakter: 4 stjerner