
Samsung-ejede JBL har lanceret tredje generation af deres true wireless in-ear flagskibsheadset.
I denne 3. generation af JBL Pro Tour er der mange gode ting at dykke ned i, da producenten efterhånden har finpoleret konceptet med 100 % trådløse ørepropper, spatial audio og et opladningsetui, der fungerer som fjernbetjening. Dog er der visse aspekter af headsettet, hvor marketingsafdelingen har været lidt for kreativ.
Design og komfort
Komforten fejler ingenting. Ørepropperne er behagelige at have monteret i øregangene takket være de bløde silikonepropper. Headsettets fornemmelse er dog en lidt anden historie, da plastikmaterialet føles lidt billigt og skrøbeligt, hvilket ikke burde være tilfældet med et flagskibsprodukt.
Designet minder om de forgangne to generationer med in-ear hovedtelefoner, der er monteret fast på en kort pind, hvilket gør det nemmere at sætte øreproppen ind i øret – og tage den ud igen.

JBL har inkluderet to drivere i hver øretelefon; en diskant og en bas. Derudover er Pro Tour 3 Hi-Res-certificeret, hvilket betyder en renere lyd og et bredere frekvensområde i forhold til ikke-certificerede hovedtelefoner.
Pro Tour 3 har en IP-certificering på 55, hvilket gør øretelefonerne vand- og støvafvisende, også en forbedring i forhold til anden generation, men undlad at tage dem i ørerne, når du hopper i bruseren.
Batteri og etui
Opladningsetuiet består af en 1,57” touchskærm, så du slipper for at gribe fat i telefonen eller åbne JBL-appen, hvis du vil justere lyden. Konceptet har, som altid, sine fordele og ulemper. Fordelen er klart, at du slipper for at åbne telefon og app, når du vil fjernstyre musik og indstillinger.
Touchskærmen har dog enkelte problemer med at opfatte berøringer fra tid til anden. Det er især når mine fingre er fugtige eller kolde, at problemet opstår. Ulempen er dog, at det for mit vedkommende gør en forsvindende lille forskel, om jeg skal have etuiet eller telefonen frem.

Skal jeg skifte playliste eller album, skal jeg alligevel have telefonen frem, så hvorfor overhovedet bruge etuiet? Læg dertil at det er nemmere at bladre i musikken med den indbyggede fjernbetjening i ørepropperne.
Når det så er sagt, ved jeg, at der er en del kollegaer i anmelderbranchen, som elsker at bruge opladningsetuiet som fjernbetjening – jeg er ikke en af dem.
Takket være Auracast fungerer etuiet også som forbindende led mellem, eksempelvis, lydanlægget ombord på flyet eller dine venners enheder. Dermed kan du dele indhold med vennerne eller lytte udsendelser på fjernsyn i offentligheden, som også understøtter Auracast.
På nuværende tidspunkt er Auracast lidt af en gimmick, men fænomenet har potentialet til at blive stort, og det er yderst praktisk, at jeg kan bruge Pro Tour 3 ombord på flyet, så jeg slipper for at leje flyselskabets headset med ringe lyd.
Al innovation starter et sted, og hatten af for at JBL inkluderer Auracast i etuiet, hvilket bidrager til en grad af fremtidssikring. Opladningsetuiet har strøm nok til 24 timers ekstra musikafspilning med støjreduktionen slået til, mens headsettet har op til otte timers levetid på en opladning, hvilket ligger i den lidt højere ende inden for standard.

Opkald og støjreduktion
JBL skriver på deres hjemmeside, at headsettet består af seks mikrofoner til perfekte opkald. Mjaaa, Pro Tour 3 er helt fint til opkald i rolige indendørs omgivelser, men ude i trafikken, i supermarkedet eller blot i blæsevejret er headsettet håbløst til telefonsamtaler. Al baggrundsstøj går direkte igennem til den anden ende af samtalen, hvilket gør det svært at høre, hvad der bliver sagt.
Støjreduktionen er adaptiv, hvormed headsettets processor tilpasser niveauet af støjreduktion efter dine omgivelser – et velkendt fænomen efterhånden. Også her har marketingsafdelingen været på arbejde, da man lover, at selv den højeste lyd ikke forstyrrer mit flow.
Støjreduktionen er god, uden tvivl, men en række mellemtoner og høje toner slipper igennem støjfilteret. Når jeg sidder på restaurant, er det nemt at høre samtalerne ved næste bord, ligesom lyden af metalbestikket, der bliver lagt i skuffen, slipper igennem.
Pro Tour 3 reducerer dog baggrundsstøjen signifikant, selvom en del lyde slipper igennem. Jeg har dog oplevet true wireless headset fra Sony og Jabra, hvor det støjreducerende filter er mere effektivt – og dermed lader færre lyde forstyrre mit flow.

Lydoplevelsen
Pro Tour 3 leverer en fantastisk, fyldig lyd takket være den dedikerede basdriver. Baseffekten er på den tunge side, og selvom jeg kan skrue lidt ned for bassen, er den stadig pænt heftig. På positivsiden giver headsettet mine elektroniske numre en meget mere slagkraftig dimension, hvor bunden både er veldefineret og fyldig.
Massive Attacks Risingson kan være en mudret oplevelse med et inferiørt headset, men denne fælde undgår JBL. Nummeret kraftfulde basguitar lægger en konstant og tung bund, uden det er på bekostning af Del Naja og Trickys henholdsvise lyse og dybe stemmer. Risingson har også en sagte highhat, som spiller i baggrunden, hvilket kan få den til at drukne, men ikke med Pro Tour 3, hvor den træder skarpt frem. Nummeret bliver dermed en sand lise for det melankolske sindelag.
Mad About You af belgiske Hooverphonic leverer lidt den samme oplevelse, hvor basguitaren lægger en konstant bund med slagkraft, uden det sker på bekostning af Raymond Geerts på highhattene, mens Geike Aneert leverer en skøn og veldefineret sopran, der rammer de høje toner i omkvædet, uden basguitaren overdøver hende. Nummeret åbner med en ballade af strygere, som skærer meget rent igennem, hvilket understreger Hi-Res-certificeringen.
Mere krævende og pompøse, elektroniske numre som Dreaming af BT og JES, presser ydeevnen i Pro Tour 3. Den amerikanske DJ og komponist har smækket et større symfoniorkester ind sammen med progressiv house, hvor der er risiko for at få et sammensurium af høje og dybe toner på bekostning af mellemtonerne, hvis lydaggregatet er af lavere kvalitet.
Dreaming åbner med et sagte piano akkompagneret af forskellige lydeffekter og strygere, hvorefter JES’ sprøde og lyse stemme træder ind i lydbilledet. Pauker og trommer blander sig. Slaginstrumenterne melder sig. Nummeret bygger op til en foreløbig klimaks, der munder ud i et splitsekunds pause, hvorefter de elektroniske basrytmer dominerer lydbillede, uden det er på bekostning af strygerne og JES.
Pro Tour 3 leverer et skarpt opdelt lydbillede, hvor selv en subtil triangel kan fornemmes, mens bassen buldrer i takt med mine flagrende trommehinder – tinnitussen bekymrer jeg mig om i morgen.
Hvorvidt Pro Tour 3 egner sig til andet end elektronisk og bastung musik, bruger jeg Chopin: The Nocturnes til at vurdere. Claudio Arrau har en fingerfærdighed, som gør Chopins sonater retfærdighed, og øretelefonerne formår at genskabe de lyse toner i en ren og klar oplevelse med en god rumklang – som om Arrau spiller i et større rum med stengulv.
Alt i alt er Pro Tour 3 er glimrende headset til en bred pallette af genrer, men JBL har udviklet det til bastunge numre, og der er et stykke vej op til high-fidelity, hvilket aldrig har været JBLs mål at opnå. Hvad angår spatial audio, eller rumlig lyd på dansk, bygger JBL også videre på lydformatet i forhold til tidligere generationer.
Formatet har fået en mere veldefineret lydfornemmelse i forhold til Pro Tour 2, og det er som om, at opdelingen af lydbilledet er blevet klarere.
Jeg så Netflix-filmen Havoc med rumlig lyd, og actionscenerne har en god grad af omsluttende surround sound.
Bliver der skudt fra højre, virker det meget tydeligt, hvorfra skuddene kommer, ligesom detaljer som en splintrende glasflaske træder frem i lydbilledet. Actionscenerne i Havoc spiller i høj grad på forvirring og kaos, hvilket Pro Tour 3 formår at gengive ganske godt. Men der er også tilfælde, hvor dialogen mellem karaktererne drukner, fordi der er så mange lydeffekter, som kæmper om at komme ud.
Jo, spatial audio er et glimrende format, når du skal se film på din mobil, og Pro Tour 3 leverer en af de bedste rumlige lydoplevelser, jeg har haft til dato med et true wireless headset, men ikke i sådan en grad, at jeg ville være at bruge øretelefonerne frem for min hjemmebiograf. Givet, det er heller ikke, hvad JBL går efter.

Konklusion
JBL Pro Tour 3 er en fantastisk in-ear headset til især elektronisk musik og andre bastunge genrer. Producenten bygger videre på deres smart case-opladningsetui, men det er stadigvæk diskutabelt, hvor relevant det er med en fjernbetjening i etuiet, selvom der er nye funktioner. Spatial audio er blevet mere veldefineret i forhold til Pro Tour 2, og formatet har klart et formål, hvis du skal se actionfilm på farten.
Hvad der trækker ned, er mikrofonerne til opkald, og den aktive støjreduktion er oplevet bedre hos konkurrenterne. Prisen på kr. 2.290 er ganske rimelig de mange funktioner og lydoplevelsen taget i betragtning.
Score 4/5
