Forside * Nyheder

Fem nye OnePlus-produkter lanceres 8. juli

- 0

OnePlus har annonceret lanceringen af fem nye produkter. Det sker den 8. juli 2025 og inkluderer to smartphones, OnePlus Nord 5 og OnePlus Nord CE5, samt OnePlus Buds 4, OnePlus Watch 3 43mm og OnePlus Pad Lite.

I forbindelse med lanceringen besøger OnePlus København den 11. juli. Det sker som en del af virksomhedens Summer Launch-tour, som omfatter i alt syv europæiske byer.

OnePlus Nord 5 bliver den første smartphone i Nord-serien med Snapdragon 8s Gen 3-chipset. Ifølge virksomheden er den bygget på 4nm-arkitektur og har opnået en AnTuTu-score på 1,59 millioner.

Annonce:

Enheden er målrettet gamere og understøtter spil som Call of Duty Mobile med 144 fps. Kølingen sker via et nyt Cryo-Velocity VC-system med en varmeflade på 7.300 mm².

OnePlus Buds 4 får Dual Drivers, LHDC 5.0 og en latenstid på 47 ms i Game Mode. Ørepropperne lanceres i farverne Zen Green og Storm Gray.

Watch 3 43mm bliver en mindre udgave af OnePlus’ eksisterende smartwatch. Den har samme funktioner som det større ur og fås i farven Silver Steel.

OnePlus Pad Lite bliver den nyeste tilføjelse til virksomhedens tablet-sortiment. Den kommer i Aero Blue og er målrettet brugere, der ønsker en mere prisvenlig enhed.

Europa-tour med produktpræsentationer

Efter lanceringen i Helsinki den 8. juli fortsætter OnePlus sin tour til London, København, Antwerpen, Paris, Warszawa og slutter i Madrid den 16. juli. Pop-up eventet i København giver mulighed for at opleve produkterne før den officielle salgsstart.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.