Pluto TV har sikret sig de eksklusive rettigheder til at vise BLAST.tv Austin Major 2025 i Danmark.
Turneringen sendes dagligt fra den 3. til 22. juni, uden krav om abonnement eller login. Seerne kan følge kampene fra kl. 16.00 til 02.00.
Pluto TV samarbejder med Retake Media om dækningen, der inkluderer hele turneringsforløbet – fra indledende kampe til finalen. Det danske publikum får adgang til hele produktionen på landets største gratis streamingtjeneste.
Stort dansk islæt blandt deltagerne
32 hold deltager i turneringen, hvor præmiepuljen lyder på 1,25 millioner dollars. Danske spillere og trænere er bredt repræsenteret. Falcons stiller med Magisk, TeSes og træneren zonic. Hos FaZe er karrigan tilbage i aktion med stjernen s1mple. Også hold som MOUZ og OG har dansk deltagelse.
Majoren markerer et forsøg på at bringe amerikansk e-sport tilbage i centrum. Det er årets første Major og arrangeres af BLAST.tv, som står bag en række af sportens største turneringer.
Ifølge Jesper Dahl fra Pluto TV er Major-turneringen en del af en større satsning på live-indhold. Platformen vil tilbyde mere sport fremover og bruge e-sport som løftestang til nye seergrupper.