Forside * Featured

Warner Bros. Discovery vil ikke svare på fremtiden for danske Max-kunder

- 13
Foto: recordere.dk. Collage: Warner Bros. Discovery

Warner Bros. Discovery bekræftede mandag, at samarbejdet mellem Warner Bros. og Discovery ophører.

Beslutningen kommer mindre end et år efter sammenlægningen i maj 2024. Streamingplatformen Max, der tidligere var HBO Max, og før det HBO Nordic, står dermed over for en ny ændring.

Kunderne efterlades i uvished

Ekstra Bladet har spurgt Warner Bros. Discovery, hvad det kommende brud betyder for danske kunder, herunder om Discovery+-indhold som ‘Jaget vildt’ og ‘Politijagt’ forsvinder fra Max. Svaret lyder blot, at man ikke har mere at tilføje ud over den engelsksprogede pressemeddelelse.

Annonce:

Det er endnu uklart, om Discovery+ genopstår som selvstændig streamingtjeneste, eller om indholdet forbliver tilgængeligt på Max. Tidsperspektivet for en eventuel opsplitning er heller ikke meldt ud.

LÆS OGSÅ: Warner Bros. Discovery opdeler sig i to – Danmark i fokus

Warner Bros. direktør David Zaslav udtalte i pressemeddelelsen, at opsplitningen vil give begge virksomheder skarpere fokus og bedre konkurrenceevne. Udmeldingen står i kontrast til tidligere meldinger, hvor en samlet platform blev fremhævet som det vigtigste for forbrugerne.

Konsekvenser for dansk indhold

Det vides heller ikke, hvad der sker med programmer som ‘Verdens vildeste race’, der er planlagt til både HBO Max og Kanal 5. Kanal 5 ejes af Discovery, og HBO Max vil fremover drives separat af Warner Bros.

Kritikken blandt danske brugere har tidligere været massiv. Flere oplevede at miste livstidsrabatter, da de blev bedt om at skifte til dyrere abonnementer for at bevare samme funktioner og indhold. Nu står de samme kunder igen uden klare svar.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.