
Apple er tæt på at frigive en opdateret version af Vision Pro-headsettet. Det skriver Bloomberg, som henviser til kilder med kendskab til planerne.
Den nye model vil være udstyret med en M4-chip. Dette giver en markant ydelsesforbedring i forhold til den M2-chip, som sidder i den nuværende Vision Pro.
Den kommende Vision Pro får også en redesignet rem. Den skal mindske problemer som nakkesmerter og ubehag ved længere tids brug.
Bloomberg forventer ikke, at vægten på headsettet ændres væsentligt. Den nye rem skal i stedet afhjælpe de klager, som brugere har haft om vægtfordeling.

Samme pris som første generation
Prisen på den opdaterede Vision Pro ventes at forblive på 3.499 dollar. Apple ser opdateringen som en midlertidig forbedring, mens en lettere og billigere model først forventes klar i 2027.
Den nye hardware får yderligere støtte med lanceringen af visionOS 26, som er planlagt til udgivelse senere i år.
Annonce:








