DJI udvider nu sit sortiment og træder ind i markedet for smarte hjem med lanceringen af sin første robotstøvsuger.
Produktet, der har fået navnet DJI Romo, bliver præsenteret den 6. august kl. 20.00 kinesisk tid. Oplysningerne stammer fra selskabets officielle Weibo-kanal, hvor produktet er blevet teaset under overskriften “Unmatched Power”.
Romo har været under udvikling i over fire år. Det er en usædvanlig lang udviklingsperiode for en robotstøvsuger og tyder på, at DJI satser målrettet. Virksomheden anvender sin erfaring fra drone- og kamerateknologi til at konkurrere mod etablerede aktører som Roborock, Ecovacs og Dreame.
Romo er rund og lav i profilen – et designvalg, der følger branchestandarder. Den er udstyret med frontvendte sensorer, dobbelte sidebørster og central sugekanal. DJI har sandsynligvis finjusteret komponenterne med den præcision, som kendetegner deres øvrige produkter.

Romo lanceres med dock, der indeholder støvbeholdere og vandtanke, og ser ud til at understøtte automatisk tømning af støvbeholder og selvrensende moppe.
Pris og dansk lancering kendes endnu ikke.









