Forside * Featured

Dropbox lukker for sin password manager

-

Dropbox lukker sit værktøj til adgangskodehåndtering. Tjenesten, Dropbox Passwords, bliver udfaset i flere trin og lukker helt den 28. oktober.

Fra den 28. august bliver Dropbox Passwords sat i “view-only”-tilstand. Det betyder, at brugerne ikke længere kan tilføje nye adgangskoder, og autofyld-funktionen bliver slået fra. Den 11. september stopper mobilappen med at virke. Den 28. oktober slettes alle data permanent fra Dropbox’ servere.

Dropbox oplyser, at lukningen sker som led i en prioritering af kerneproduktet. Dropbox Passwords blev lanceret i 2020 efter opkøbet af Valt i 2019.

Annonce:

Dropbox anbefaler brugerne at eksportere deres adgangskoder og skifte til en anden tjeneste før lukningen. Der er flere alternativer på markedet.

Hvilke password managere kan man vælge?

1Password er nævnt af Dropbox som en mulighed. Andre populære løsninger inkluderer Bitwarden, som er open source, LastPass, som tilbyder både gratis og betalte planer, samt Dashlane eller NordPass. Alle disse tjenester tilbyder funktioner som kryptering, autofyld og synkronisering på tværs af enheder uanset om det er Windows, Mac, iOS eller Android.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.