Forside * Fokus

Elon Musk: Billigere Tesla-model bliver en strippet Model Y

-
Foto: recordere.dk

Tesla-chef Elon Musk har bekræftet, at selskabets længe omtalte billigmodel ikke bliver en ny bil, men en mere enkel version af den eksisterende Model Y.

Tesla stifter Elon Musk har løftet lidt mere af sløret for den kommende billigere model. Det skriver tek.no

Under en samtale med investorer i forbindelse med Teslas kvartalsregnskab onsdag sagde Musk:

Annonce:

– Det er bare en Model Y. Nu slap jeg katten ud af sækken.

– En dansende kat, der kan tale, synge og danse. Det er kernen i det, svarede han på spørgsmål om den kommende model, som mange ellers har omtalt som “Model 2”.

Klippet kan høres i denne YouTube video fra konferencekaldet. Spol hen til 01:00:10 (ca)

Bekræftelse i regnskabet

I kvartalsrapporten fremgik det, at Tesla er begyndt på de første bygninger af en ny og mere prisvenlig model, men uden at give yderligere detaljer.

Den nye variant ventes at give Tesla en mulighed for at øge konkurrenceevnen i forhold til kinesiske elbiler.

Tesla oplever et fadende salg i Europa. Tesla solgte 110.000 biler i første halvår af 2025, mod 165.000 i samme periode året før, viser tal fra den europæiske bilproducentforening ACEA.

Forventes klar i fjerde kvartal

Selvom Tesla ikke offentliggjorde yderligere specifikationer om modellen, oplyste Teslas ingeniørchef Lars Moravy, at bilen forventes at blive »tilgængelig for alle« i fjerde kvartal 2025.

Modellen ventes at få en enklere kabine med færre funktioner og mindre skærme, og prisen forventes at lande omkring 30.000 dollar efter skattefradrag – hvilket er cirka 76.000 kroner under prisen på den nuværende billigste Model Y i USA.

I dag starter Model Y ved kr. 340.000 herhjemme.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.