Forside * Featured

Max er nu HBO Max igen – hvad betyder det for Danmark?

-
Foto: recordere.dk

Warner Bros. Discovery har i dag, den 9. juli 2025, officielt genindført HBO Max‑navnet efter næsten to år som blot “Max”.

Først den ene vej og så den anden. Som annonceret tilbage i maj måned, så vender streamingtjenesten Max tilbage til navnet HBO Max. Ændringen træder i kraft globalt og implementeres via automatiske opdateringer i appen og ved, at max.com nu viderestilles til hbomax.com

Hvorfor denne kovending?

Stærkere brandgenkendelse: Navnet “HBO Max” bringer prestige og kvalitet i fokus – især voksne serier som Game of Thrones, The White Lotus og The Sopranos ligger tungt på platformen.

Annonce:

Strategisk timing: Warner Bros. Discovery ønskede at lancere det nye navn inden Emmy‑nomineringsuddelingen den 15. juli – så platformen igen kan kalde sig “HBO Max” ved vigtige branchebegivenheder.

Datadrevet beslutning: Ifølge ledelsen tilpasser man sig brugernes præference for kvalitetsindhold fremfor kvantitet; Discovery‑indhold som reality og madprogrammer genererer mindre interesse .

Dansk perspektiv

I Danmark har streamingtjenesten rødder tilbage til HBO Nordic, der debuterede i 2012. Den tjeneste udviklede sig til HBO Max og senere Max – men nu vendes der tilbage til det klassiske navn.

Indholdsmæssigt er der ingen ændringer i navneskiftet, i hvertfald ikke på den korte bane. Der vil fortsat være adgang til HBO-serier og kvalitetsfilm, som var på Max. Der vil også fortsat være adgang til Discoverys tv-kanaler og indhold, med mulighed for tilkøb af sport.

Opdateringen sker automatisk. Hjemmesiden max.com viderestiller nu til hbomax.com. Login er det samme som hidtil og aktive abonnementer fortsætter over i det nye navn. Apps vil skifte navn ved opdatering.

Der er ingen ændringer i abonnementsstruktur eller priser.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.