Forside * Nyheder

Nordisk Film+ hæver prisen på månedsabonnement

-

Fra august stiger prisen på et månedsabonnement hos Nordisk Film+ fra 59 kroner til 69 kroner.

Tjenesten oplyser, at stigningen skyldes højere driftsomkostninger og fortsatte investeringer i platformen.

Annonce:

Nordisk Film+ har samtidig introduceret flere nye tiltag. Blandt andet en forbedret søgeside, ekstramateriale, en genreoversigt og musikvideoer fra filmene.

I de kommende måneder lancerer Nordisk Film+ en ny live-kanal med danske film døgnet rundt. Der vil også være undertekster på flere film.

Årsabonnement kan undgå prisstigning

Hvis kunderne skifter til et årsabonnement inden næste fornyelse, kan de undgå prisstigningen. Årsabonnementet koster fortsat 590 kroner, svarende til under 50 kroner per måned.

Eksisterende kunder behøver ikke at foretage sig noget. Deres abonnement fortsætter automatisk, og prisen ændres til 69 kroner per måned, når det fornyes i august.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.