Tidligt i juli begyndte Sonos gradvist at rulle firmware 85.0-66270 ud til sine trådløse højttalere og apps. Og det gør at WEP netværk er fjernet uden varsel
Opdateringen blev installeret automatisk hos brugere med seneste app-version (80.23 eller højere), men Sonos informere ikke om ændringerne på forhånd. Mange vågnede uvidende op til højttalere, der ikke længere ville spille musik, uden at vide hvorfor.
Dette kommer i skyggen af den katastofale App lancering sidste år, så det er nok ikke noget at Sonos er glade for skaber problemer.
WEP-understøttelse fjernes
Med den nye firmware har Sonos skåret al understøttelse af WEP-kryptering væk. WEP (Wired Equivalent Privacy) blev lanceret i slutningen af 1990’erne, men har været betragtet som usikkert i årtier. Alligevel har enkelte hjemmenetværk stadig WEP aktiveret. Brugere, der ikke skifter til WPA2 eller WPA3, vil efter opdateringen ikke kunne få forbindelse til deres højttalere. Der findes ingen midlertidig omvej eller manuel nedgradering af firmware til en version, der stadig understøtter WEP. Opdateringen tvinger derfor et router-skift eller omkonfiguration.
WEB er usikkert, så det er et fornuftigt valg, men Sonos burde nok havde været mere skarpe i deres kommunikation, især når opdateringen rulles ud automatisk til højttalere, der så ryger af netværk for brugerne.

Nye valgfrie sikkerhedsindstillinger
Ud over fjernelsen af WEP indeholder firmware 85.0 tre nye indstillinger under Privacy & Security > Connection Security:
- Authentication
- UPnP
- Guest Access
Authentication kræver, at alle tredjepartsapps, der bruger Sonos-tjenester, først godkender sig selv. Det øger sikkerheden, men bryder i øjeblikket Direct Control-integrationer og dele af AirPlay. UPnP-indstillingen styrer Universal Plug and Play-funktionaliteten. Hvis man slår den fra, stopper Sonos’ egen desktop-controller, og visse tredjepartsapps, herunder Home Assistant-integrationer, fungerer ikke længere. Guest Access bestemmer, om andre enheder på netværket kan ændre lydstyrke eller gruppere højttalere uden administratoradgang. Som standard er Authentication slået fra, UPnP slået til og Guest Access slået til, så opdateringen som udgangspunkt ikke ændrer brugernes daglige oplevelse, medmindre de selv aktivt tilpasser indstillingerne.
Brugeroplevelser og reaktioner
Brugernes reaktioner er blandede.
Nogle Move 2-ejere rapporterer, at AirPlay pludselig svigter på enkelte højttalere under opdateringen. Flere fik fejl “error 1001”, da de forsøgte at opdatere flere enheder ad gangen. Brugere af Play:1 og Play:3 noterede, at afspilning og skift af numre nu foregår mere gnidningsløst end tidligere. I Home Assistant-fællesskabet advares der om, at automations bryder sammen, hvis UPnP deaktiveres, hvilket skaber usikkerhed om fremtidige opdateringer.
Ifølge enkelte brugere har den manglende varsel skabt frustration, mens andre fremhæver, at Sonos for første gang leverer stabil drift på ældre modeller efter elleve år.
Betydning for Sonos-brugere
For den brede brugerbase vil WEP-fjernelsen kun berøre den lille andel, der stadig kører med usikre netværk. Men for dem betyder opdateringen, at højttalere er ubrugelige, indtil routeren skifter kryptering.
De nye sikkerhedsindstillinger giver ekstra kontrol, men kan også medføre, at funktioner, man hidtil har taget for givet, pludselig stopper med at virke. Den faseopdelte udrulning betyder endvidere, at højttalere i samme hjem kan opføre sig forskelligt i op til flere uger.
Sådan sikrer du dig imod problemer
På den måde kan du undgå uventede nedbrud og bevare kontrol over dit Sonos-setup, selv når systemet løbende ændres. |









