Forside * Featured

TEST: EcoFlow RAPID Pro powerbank – Når du ikke kan få power nok

-

Vi har testet EcoFlow RAPID Pro, der er en powerbank med hele 27.650 mAh (99,54) batteri, oven i det har den nærmest alle de smarte features man kan drømme om.

Er du på udkig efter en powerbank, der har lige præcis nok kapacitet til at du må have den med i flyet, og kan oplade både din computer, din smartphone eller din tablet, så læs med her. Vi har testet EcoFlow RAPID Pro, og udover den kan alt ovenstående, så er den smart home forberedt også, og kan styres fra en super smart app eller display direkte på enheden. Her kan du læse hvad vi synes.

 

Annonce:
3 USB-C porte på toppen, og et indbygget kabel på EcoFlow RAPID Pro

Design og installation

EcoFlow RAPID Pro kommer i en æske der udover powerbank indeholder en lille manual, og det er det, men det er også nok, for den har et indbygget og udtrækkeligt USB-C kabel på 60 cm.

På forsiden har du et LED display der kan vise dig information om tilbageværende kapacitet, forbrug på de enkelte USB-C porte på enheden, og så kan du indstille både WiFi og Bluetooth også. For enheden kommer med mulighed for forbindelse til hjemme WiFi og din telefons Bluetooth. Det gør også at du kan bruge EcoFlow RAPID Pro som en hjemmeoplader, når den er tilsluttet en anden USB-C oplader.

Display på EcoFlow RAPID Pro

På højre side er der tre knapper som bruge til at tænde og slukke powerbank og så også til at navigere menuerne i displayet. I toppen har du 3 USB-C porte 1 x 140W som både er ind og udgang til når du skal genoplade, og så er der 2 x 65W til opladning af smartphone og tablets, eller hvad du vil bruge dem til. På siden er det udtrækkelige USB-C kabel, og det kan oplade med op til 140W. Kombineret kan du oplade enheder med op til 300W til sammen.

 

Bunden på EcoFlow RAPID Pro

I bunden som iøvrigt er magnetisk og beklædt med hård gummi, er der Pogo pins, som gør at du kan holde EcoFlow RAPID Pro opladt, hvis du også har en 320W Charging Station fra ECOFLOW. Det er godt tænkt.

EcoFlow RAPID Pro vejer 700 gram og måler 56.51 × 63.95 × 151.98 mm.

Designet er super elegant, og så har den den en god størrelse ud fra kapacitet hvis du skal have den med i håndbaggagen i flyet.

 

Opladning via Desktop Charger

Batteri og ydelse

EcoFlow RAPID Pro kommer som skrevet med et 99,54Wh batteri der yder 27.650 mAh. Det betyder at du kan genoplade de fleste smartphones op til hele 5,5 gange. Du kan også holde liv i din bærbarecomputer afhængig af model på en lang tur, hvis du har brug for det, og computeren genoplades via USB-C.

Batteriet kan overvåges på displayet som viser både kapacitet tilbage på batteriet, og hvor meget hver enkelt USB-C port på powerbanken bruger lige nu. Dette kan også ses på den medfølgende app, hvis man har installeret den.

Jeg testede den med både iPhone 16 Pro Max, iPad M4 PRo og min MacBook Pro M4, og den fordelte strømme på tværs af alle enheder perfekt. Og jeg kunne sagtens se mig selv have den med på lange ture, hvor jeg var i tvivl om at jeg havde strøm nok til de enheder jeg har med mig. Den kunne også sagtens være en god ven til diverse festivaler og campingture.

EcoFlow RAPID Pro kan genoplades til 80% på kun 20 minutter hvis du har en EcoFlow Rapid Pro Desktop Charger. Men når det har sagt har jeg genoplade den med en Anker Prime Charger (250W), og det gik også hurtigt, dog ikke på 20 minutter.

 

EcoFlow App

EcoFlow App – giver godt overblik

EcoFlow RAPID Pro har indbygget WiFi og Bluetooth, og det bruges til at forbinde til EcoFlow App, som findes til både Android og iOS.

I appen kan man først og fremmest se samme information som man kan fra displayet, men en fordel er at man ikke behøver at sidde foran powerbanken, så man kan være et helt andet sted mens man holder øje, hvis man har lyst til det.

Du kan også sætte batterioptimering i app’en, så den er mere forsigtig i måden den genoplader batteriet på EcoFlow RAPID Pro og de enheder den oplader.

Man kan også firmware opdatere EcoFlow RAPID Pro fra app’en, så hvis der kommer nye funktioner eller forbedringer så klares det igennem app’en. Man kan også lave sin egen screensaver, hvis man ikke vil bruge den indbyggede.

 

Konklusion – En kraftfuld, genial og smart powerbank

Er du på jagt efter en powerbank, der har præcis den mængde strøm du må have med i håndbaggagen i et fly, så er EcoFlow RAPID Pro et godt valg. Du får et pænt design, og så får du smarte features.

EcoFlow RAPID Pro powerbank
Konklusion
Er du på jagt efter en powerbank, der har præcis den mængde strøm du må have med i håndbaggagen i et fly, så er EcoFlow RAPID Pro et godt valg. Du får et pænt design, og så får du smarte features.
Plus
Kapacitet
Høj ydeevne
Smarte funktioner
Minus
Nogle vil nok synes den er for dyr
5
Karakter

Vi lander på 5 flotte stjerner, og det gør vi udelukkende fordi den sætter hak ved både design, kapacitet, funktionalitet og smarte funktioner, for du kan sagtens få billigere powerbanks, men udover Anker har jeg ikke set nogen der har de samme funktioner i et lige så elegant design.

 

Pris og levering

EcoFlow RAPID Pro powerbank koster vejledende 1.295,-, og er til salg igennem Proshop.dk. Det er Boston Group der er danske distributør.

Specifikationer (engelsk)

  • Compact Size, Huge Power: 27,650mAh (99.54Wh) Air-travel-friendly.
  • Weight: 700 gram
  • Fast Recharging Speed: 20 min to recharge to 80% using EcoFlow RAPID Pro 320W Charging Station.
  • 300W Multi-Device Charging
  • High Wattage for Laptop Charging: 140W (Max) USB-C.
  • Fast Multi-Device Charging: Total output (4 ports): 300W, 1 × 140W retractable USB-C cable, 1 × 140W USB-C port, 2 × 65W USB-C ports.
  • Modular Design: Detachable magnetic cases to match your style.
  • Smart LCD Screen: View power status, customise standby display.
  • Smart Power Control via the EcoFlow App: Set up battery optimisation mode to extend the battery life of both the power bank and devices while charging.
  • Integrated 60 cm Built-in Cable: There’s no need to carry extras. Just pull out the cable and charge.
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.