Forside * Featured

TEST: Netamo Weather Station ORIGINAL

- 10
Netatmo ORIGINAL (foto: Netatmo)

Netatmo har her i 2025 lanceret en ny version af deres Weather Station som har fået nye funktioner, og her kan du læse en test af hvad vi synes om den nye model.

Hvis du gerne vil have en vejrstation, der kan det basale, så skal du læse med her. Netatmo har her i foråret lanceret deres nye Netatmo Weather Station, som har fået pollensporing og visning af UV-indeks i realtid. Det skal dog siges at det ikke er vejstationen der måler det, men Netatmo leverer live-data baseret på andre feeds i nærområdet.

Det skal dog understreges med det samme, at Original vejrstationen er identisk med den Netatmo Weather Station vi allerede kender, men den nye kan vise ovenstående data. Det kan den oprindelige ikke. Lidt trælst at Netatmo har sat den software blokering.

Annonce:

Sættet som koster 1.319,- DKK vejledende, kommer med en indendørs og udendørs sensor, og kan fås i farverne sand og senere på året også i farven mint.

Vi har testet Netatmo Weather Station Original, og her er hvad vi synes.

 

Netatmo Weather Station Original (foto: recordere.dk)

Design og installation

Netatmo Weather Station har været på markedet i mange år, og for mange er det deres udendørs og indendørs vejrsensor. Designet er yderst simpelt. Hver vejrstation uanset om den er til indendørs eller udendørs er en elegant cylinder, der indeholder forskellige sensorer.

Sættet som du får til 1.319,- indeholder en indestation (base), og en udestation. Indestationen kræver strøm, som den får fra en medfølgende Micro-USB strømforsyning, og så har den sensorer der måler temperatur, luftfugtighed, luftkvalitet og støjniveau. Alle målingerne vises i en yderst elegant app, hvor du både kan se live-data og historik.

visning af vejret på app

Udestationen viser temperatur, luftfugtighed, luftkvalitet, tryk, pollen, dugpunkt, føles-som-temperatur, UV stråling samt en uge-oversigt over vejret.

Installationen tager 5-6 minutter, og har kun én hage. Jeg synes det er trælst at man stadig kun kan bruge 2,4Ghz netværk. Og når det så er installeret, så kommer der ofte en software opdatering, og så er man kørende.

 

Virkelig god app

Stjernen i Netatmo vejrstationen er den yderst elegant designede app, der findes til både iOS og Android. Her har du uanset om det er på smartphone eller tablet et godt overblik over hvordan vejret ser ud i dit hjem.

App’en har også visning af historiske grafer som kan vise høj detaljegrad for perioder. Og du får widgets som kan bruges på både Android og iOS.

 

Indholdet af sættet med Netatmo Weather Station Original (foto: recordere.dk)

Kan måle vind og regn, men det kræver du køber mere udstyr

For man har en komplet vejrstation er man nødt til at købe Netatmo’s vindmåler og regnmåler. Regnmåleren koster omkring 550,- og vindmåleren koster omkring 720,- Oven i det skal du så have et beslag hvis de skal monteres, så det kan godt gå hen og blive en bekostelig affære, hvis man vil have et komplet vejrstation setup, især når man kan købe f.eks. vejstationer med alt i en enhed for omkring 1.500,- fra andre leverandører. Men de har så ikke indendørssensorer og pollen og UV som standard.

Du kan også købe ekstra indendørs sensorer, hvis du vil måle temperaturer i andre rum.

 

Lokale pollenvarsler

Med den nye pollensporing modtager brugeren varsler om niveauet af træ-, græs- og ukrudtpollen. Data vises i fem niveauer fra intet til meget højt. Appen inkluderer også en tredages pollenprognose. Disse data kommer fra lokale førende dataleverandører, der kan give præcise data for et område på en diameter på ca. 10 km.

Man kan også indstille notifikationer, så man bliver advaret når græs eller andre pollentyper er høje. Du kan også følge alle data i en historisk graf.

Den nye vejrstation viser UV-indeks og solens eksponering i realtid på en skala fra 0 til 11+, opdelt i niveauerne lav, moderat, høj og ekstrem. Når UV-niveauet bliver særligt højt, sender Netatmo-appen en notifikation med råd om, hvordan du bedst beskytter dig mod solen. Du får også et overblik over UV-indekset de næste 24 timer.

 

Fantastisk netværk på tværs af globen af Netatmo vejrstationer

Med Netatmo kan du vælge at deltage i et globalt netværk at vejrstationer, hvor du leverer data fra dine stationer til et globalt netværk som du så gratis også kan følge med i, så du altid kan få præcise vejrdata fra andre vejrstationer uanset hvor du vil se vejret henne. Du kan også dele endnu mere information med familie og venner, så du kan se flere detaljer på hinandens vejrstationer.

 

Udendørssensor til Netatmo Weather Station Original (foto: recordere.dk)

God integration med både Apple Home Kit og Homey.

Jeg bruger Homey til mit smart home, og der har Netatmo lavet en virkelig god integration, der understøtter både Netatmos kameraer, røgmeldere men også deres vejrstationer, så der kan du så bruge vejrstationerne til at give alarmer ud fra temperatur, indeklima, vind og regn. Desværre har Netatmo endnu ikke integreret pollen og UV data.

Netatmo Weather Station Original er også kompatibel med Apple Home Kit. Ligesom der også findes en integration til Home Assistant.

 

Netatmo ORIGINAL (foto: Netatmo)

Konklusion: Netatmo Weather Station Original er let at bruge og komme igang med

Vil du bare have en simpel vejrstation, som har en fantastisk app, så skal du ikke lede længere. Netatmo Weather Station Original er sådan en vejrstation man bare pakker ud, og 5 minutter efter er man kørende.

Jeg er vild med integrationen til smart home, og jeg synes også deres offentlige vejrnetværk fungerer rigtigt godt. Deres app findes til både iOS og Android.

Netatmo Weather Station Original
Konklusion
Vil du bare have en simpel vejrstation, som har en fantastisk app, så skal du ikke lede længere. Netatmo Weather Station Original er sådan en vejrstation man bare pakker ud, og 5 minutter efter er man kørende.
Plus
Let at sætte op
Flot design
Fantastisk app
Minus
Kun 2,4 Ghz netværk
4.5
Karakter

Vi lander på 4,5 flotte stjerner. Det eneste der trækker ned er som sagt at den kun understøtter 2,4 Ghz netværk.

Vil du have en mere “professionel løsning”, så findes der f.eks. Weatherflow Tempest, men så skal du forvente at startinvesteringen ligger på omring 3.000,- DKK med fragt, da de lige nu ikke sender direkte til Danmark.

Pris og levering

Den nye vejrstation ORIGINAL i farven sand kan købes fra den 10. juni til en vejledende pris på 1.319 kr. Versionen i farven mint forventes til september 2025 og koster det samme. Produktet kan købes via Netatmos webshop og hos forhandlere i Danmark. Ved køb på netatmo.com gives 50 % rabat på ét valgfrit tilbehør.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.