Forside * Nyheder

Apple har solgt tre milliarder iPhones

-
Apple har solgt mange iPhones (ill. recordere.dk / AI)

Apple har rundet en milepæl med tre milliarder solgte iPhones. Det oplyste topchef Tim Cook under selskabets seneste regnskabsopkald.

Det tog Apple ni år at nå den første milliard solgte iPhones efter lanceringen i 2007. Fem år senere var to milliarder nået. Den tredje milliard kom på blot fire år.

Salget ser ud til at blive drevet af især unge forbrugere, som i stigende grad vælger iPhone frem for Android, i hvert fald i visse markeder.

Annonce:

Samtidig erkender Apple, at telefonen som dominerende platform ikke er garanteret i fremtiden. Topchef Tim Cook nævnte, at nye teknologier formentlig vil supplere telefoner frem for at erstatte dem, men også at Apple “tænker på andre ting.”

AI og hardwareudfordringer

Apple har haft svært ved at finde fodfæste med kunstig intelligens, og nye hardware-initiativer har ikke givet markante resultater. Apple-direktør Eddy Cue sagde for nylig, at man

“måske ikke har brug for en iPhone om ti år.”

Apples primære forretning er stadig salget af iPhones. Det gør afhængigheden af netop denne enhed central — og potentielt sårbar, hvis markedet skifter retning.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.