Google har i dag præsenteret fire nye telefoner i Pixel 10-serien. Alle modeller har den personlige AI-assistent Gemini integreret, der skal hjælpe brugeren med både praktiske og visuelle opgaver.
Telefonerne er udstyret med den nye Tensor G5-chip, udviklet af Google DeepMind. Chippen gør det muligt at køre sprogmodellen Gemini Nano direkte på mobilen uden brug af skyen. Det betyder hurtigere og mere privat AI-hjælp.

Kameraet får markant opgradering
Pixel 10 Pro-modellerne kommer med forbedret billedstabilisering og en 5x telefoto-linse. Derudover introduceres Pro Res Zoom, som giver op til 100 gange zoom uden at forringe billedkvaliteten. Det er første gang en Pixel-telefon har så kraftig digital zoom.
Funktionen Camera Coach guider brugeren til bedre billeder med konkrete tips til belysning og kameraføring. Med Gemini Live kan telefonen fremhæve objekter via kameraet, fx hvilket værktøj man skal bruge i en værktøjskasse.

Foldbar model med længere batteritid
Pixel Fold Pro får større batteri med op til 30 timers levetid og understøtter nu Qi2-opladning. Den foldbare telefon har også fået et nyt hængsel, der ifølge Google kan klare over 10 års foldning.

Nyt smartwatch og nye høretelefoner
Sammen med telefonerne lancerer Google også Pixel Watch 4 og Pixel Buds 2a. Smarturet får satellitkommunikation og Gemini-funktioner direkte på håndleddet. Høretelefonerne er en opgradering af tidligere modeller.
![]()
Sammenligning med Pixel 9-serien
Sammenlignet med sidste års Pixel 9-serie har Pixel 10-serien følgende ændringer:
- AI: Gemini Nano erstatter tidligere versioner af Google Assistant og kører nu lokalt på enheden.
- Chip: Tensor G5 erstatter Tensor G4 med øget regnekraft og energieffektivitet.
- Zoom: Pixel 9 Pro havde 30x zoom. Pixel 10 Pro har op til 100x.
- Batteri: Pixel Fold Pro har 30+ timers batterilevetid, en stigning fra ca. 24 timer på Pixel Fold.
- Opladning: Første generation med trådløs Qi2-opladning på tværs af hele serien.
- Skærm og interface: Pixel 10-serien benytter Material 3 Expressive, mens Pixel 9 havde Material You.

Pris og levering i Danmark
Pixel 10-serien bliver tilgængelig i Danmark den 28. august via Google Store og udvalgte forhandlere. De øvrige produkter lanceres senere på efteråret. Priserne er som følger:
- Pixel 10 (128 GB): 6.999 kr. / (256 GB): 7.999 kr.
- Pixel 10 Pro (128 GB): 8.599 kr. / (256 GB): 9.399 kr / (512 GB): 10.399 kr / (1TB): 12.399 kr
- Pixel 10 Pro XL (256 GB): 10.199 kr. / (512 GB): 11.199 kr / (1TB): 13.199 kr
- Pixel Fold Pro (256 GB): 14.799 kr. / (512 GB): 15.799 kr / (1TB): 17.799 kr
- Pixel Buds 2a: 1.199 kr.
- Pixel Watch 4: Fra 4.790 kr. (WiFi) / 5.990 kr. (LTE)

Farver
- Pixel 10 kommer i fire farver: Obsidian (sort), Frost (hvid), Indigo (blå) og Lemongrass (grøn).
- Pixel 10 Pro og Pro XL kommer begge i farverne Obsidian (sort), Porcelain (hvid/creme), Moonstone (gråblå) og Jade (mintgrøn).
- Pixel Pro Fold kommer i farverne Moonstone (gråblå) og Jade (mintgrøn).
Recordere.dk håber og forventer at få flere af modellerne til test snart.









