Nyligt fremlagte retsdokumenter viser, at Elon Musk spurgte Mark Zuckerberg om han ville være med til at købe OpenAI for et beløb svarende til 16 Storebæltsbroer.
Elon Musk og Mark Zuckerberg provokerer muligvis hinanden på sociale medier og har flirtet med tanken om at stable en stort medieopdækket MMA-kamp på benene for ligesom at få klaret luften. Men når det gælder business og AI kan de to tech-topdirektører godt finde ud af at føre seriøse samtaler.
Zuck skulle have været en del af holdet, der anført af Musk bød på OpenAI tilbage i februar. Det er kommet for en dag i forbindelse med Elon Musks søgsmål imod OpenAI, som han har anlagt efter at have været oppe at skændes (også på sociale medier) med en anden tech-CEO, Sam Altman.
Elon Musk var i sin tid en af stifterne af OpenAI, som han skød penge i, da det stadig var en ren nonprofit-organisation, der skulle udvikle AI-modeller og -teknologi som alle kunne bruge via open source. Som bekendt er det derfor OpenAI hedder OpenAI, og det vil være de fleste Rec.dk-læsere lige så bekendt, at OpenAI siden ChatGPT er blevet et hit har forsøgt at overgå til at være en profit-orienteret virksomhed.
Musk mener, at han er blevet snydt og har derfor anlagt sag mod OpenAI. I den forbindelse er det nu kommet frem, at Musks bud på OpenAI i februar var mere end et mediestunt, sådan som OpenAI ellers fremstillede det. Buddet lød på 97,4 milliarder dollar eller omkring 627 milliarder kroner. Eftersom Storebæltsbroen ville koste omkring 39 mia. kroner at bygge i dag, ville den kunne bygges 16 gange for det beløb.
Jagten på AI-talent
Nok er Elon Musk velhavende, men selv for en amerikansk tech-CEO er det ret mange penge. Det er for eksempel over dobbelt så meget, som Musk betalte for Twitter i sin tid, og det var et opkøb, der gjorde et pænt indhug i hans økonomi – af forskellige årsager. Så den regning ville han ikke risikere at stå med alene.
Han samlede et hold af investorer, hvor den mest kendte nok er Hollywood-agenten Ari Emanuel, som i HBO-serien ’Entourage’ blev portrætteret som Ari Gold af skuespilleren Jeremy Piven. Men Musk bed tilsyneladende også hovedet af al skam og kontaktede Mark Zuckerberg for at høre, om han var interesseret i at være med til at splitte regningen.
Det fortalte Musk selv under en vidnesberetning i forbindelse med hans OpenAI-søgsmål, skriver Financial Times. Musks egen AI-virksomhed, xAI, var også blandt investorerne. Det står ikke helt klart, om Zuckerberg var positivt stemt overfor idéen, men Financial Times skriver, at de to ”kommunikerede” om sagen, så Musks tilbud blev næppe ignoreret. Der blev dog aldrig underskrevet nogen hensigtserklæring.
OpenAI er på rekordtid blevet en stor spiller i tech-industrien og ChatGPT er nu den femtemest besøgte website i verden. Selv om Meta ikke er kommet helt så sent ud af starthullerne som Apple, når det gælder AI, er selskabet stadig bagud i forhold til top-trioen på området: OpenAI, Google og Anthropic.
Meta har på det seneste lokket en del af OpenAIs talentmasse over til hovedkvarteret i Menlo Park ved at tilbyde startbonuser på op til 100 millioner dollar, eller omkring 638 millioner kroner. Det viser med al tydelighed, hvorfor Meta kunne have været interesserede i at være med til at overtage OpenAI, hvis Musks mission var lykkedes.
