Forside * Nyheder

Perplexity byder på Google Chrome for 238 milliarder kroner

-

AI-søgetjenesten Perplexity har fremsat et bud på 238 milliarder kroner (34,5 milliarder dollar) for at købe Google Chrome.

Buddet blev sendt tirsdag og er uopfordret, oplyser The Wall Street Journal og Bloomberg.

Perplexity er vurderet til omkring 124 milliarder kroner (18 milliarder dollar). Buddet på Chrome er derfor næsten dobbelt så højt som startup’ens egen markedsværdi.

Annonce:
Chrome Browser

Google har ikke givet udtryk for, at Chrome er til salg. Der er heller ikke truffet nogen afgørelse i retten om, at browseren skal sælges, selvom der har været politiske krav om dette.

Tidligere i år tilbød Perplexity også at købe TikTok. Heller ikke her er der indgået nogen aftale.

Hvem er Perplexity?

Perplexity blev grundlagt i 2022 og tilbyder en AI-drevet søgetjeneste, der kombinerer søgeresultater med direkte svar. Virksomheden er baseret i USA og har profileret sig som en konkurrent til både Google og Microsofts søgeløsninger.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.