Forside * Featured

Regeringen vil sænke elafgiften til EU’s minimumssats over de næste år

-
Foto: Pixabay.com

Regeringen foreslår at sænke elafgiften fra 72,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh før moms. Det skal gælde for alle danske elforbrugere i 2026 og 2027.

Forslaget betyder lavere elregninger for både private og virksomheder, der i dag betaler fuld afgift.

Ifølge Norlys øger en lavere elafgift efterspørgslen på strøm, som i Danmark hovedsageligt kommer fra vedvarende energikilder. Det kan bidrage til at gøre markedet for sol- og vindenergi mere stabilt.

Annonce:

“Det skal være mere attraktivt at sætte ny vedvarende energi op. Derfor fortjener regeringen ros for forslaget”, siger Gert Vinther Jørgensen, group CEO i Norlys i en pressemeddelelse til recordere.dk

Norlys mener, at effekten af forslaget afhænger af, om elafgiften sænkes permanent. Investeringer i elektrificering har lange tidshorisonter, og midlertidige ændringer er ikke nok.

“Når man bygger en vindmøllepark eller udskifter et oliefyr med en varmepumpe, tænker man i årtier. Derfor bør regeringen tænke længere frem end to år”, siger Gert Vinther Jørgensen.

En lav elafgift gør det mere attraktivt at vælge strøm frem for fossile brændstoffer. Det gælder især i husholdninger og virksomheder med store energiforbrug, som elbiler og varmepumper.

“Der skal være incitament til at vælge løsninger og operatører, der udnytter strømmen, når der er overskud fra vind og sol. Det er afgørende for at sikre et effektivt elnet”, slutter Gert Vinther Jørgensen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.