
Samsung har opdateret sin stemmeassistent Bixby på 2025-serien af Smart TV’er. Den nye version bygger på generativ AI og gør det muligt at stille spørgsmål og få svar i naturligt sprog.
Brugeren kan tale til fjernsynet uden brug af menuer eller specifikke kommandoer.
Den opdaterede Bixby kan hente relevante oplysninger direkte på TV-skærmen. Brugeren kan spørge til alt fra fakta som Mount Everests højde til forslag til playlister. Assistenten forstår kontekst og opfølgende spørgsmål, hvilket giver en mere flydende interaktion.
Click to Search bliver udvidet
Bixby er nu integreret med Click to Search. Det gør det muligt at søge information om fx skuespillere og tv-programmer, mens man ser dem. Assistenten kan også give svar på spørgsmål, der ikke relaterer sig til skærmindholdet, som madopskrifter eller filmanbefalinger.
Bixby fungerer sammen med SmartThings og kan styre smarte hjemmeenheder. Brugeren kan fx slukke ovnen eller justere temperaturen ved at tale til TV’et. Al kommunikation er beskyttet gennem sikkerhedssystemet Samsung Knox, og stemmedata gemmes ikke.
Udrulning starter i Sydkorea
Den opdaterede Bixby bliver tilgængelig på 2025-modeller som Neo QLED, OLED, The Frame og QLED. Den lanceres først i Sydkorea og udvides derefter til flere lande. En ny version af Samsung Vision AI følger i oktober 2025 og bliver tilgængelig via Tizen OS-opgraderingsprogrammet.








