Kan du ikke holde ud af hovedtelefoner i eller på ørerne, når du træner? Så er der gode nyheder. Vi har testet Shokz OpenDots ONE – trådløse Open Ear-hovedtelefoner, der giver dig god lyd uden at lukke verden ude. Læs med og se, om de er noget for dig.
Der er gang i Shokz nyhederne i år. I Danmark har de netop sendt OpenDots ONE på markedet, der ligesom OpenFit serien er øretelefoner, som du kan gå med uden at have ørepropper i ørene. Men der er forskel på OpenFit og OpenDots hvordan de sidder i ørene.
Læs med her om hvad vi synes om OpenDotes ONE.

OpenDots ONE – Design og installation
OpenDots ONE kommer i en lille æske, der udover etuiet og øretelefonerne indeholder et USB-C opladningskabel. OpenDots ONE kan fås i farverne sort og cremet hvid.
Etuiet er det mindste som Shokz har lavet indtil nu, og det vejer kun omkring 39 gram, og hver øretelefon vejer 6,5 gram. Designet er super elegant, og så har Shokz OpenDot ONE den forskel i forhold til andre Shokz modeller, at de ikke hænger over ørene i en bøjle, men mere bruger en klemme model, hvor den sidder fast i selve øret. Og det gør så at folk som mig, der bruger briller lettere kan have dem på uden at skulle hvile brillerne oven på øretelefonerne.

Klemmen er delt op i to, hvor den ene del er battericase, og den anden er selve højttaleren. Klemmerne og etuiet er lavet i en blanding af silikone og plastik.
Betjeningen af Shokz OpenDots ONE foregår via batteri-delen, hvor man kan presse eller holde på enderne for at betjene lydstyrke og starte og stoppe musik, eller tage et telefonopkald. Det fungerer fint når du går eller sidder stille, men løber du eller dyrker sport med dem, var betjeningen faktisk lettere med Shokz OpenFit 2+ som vi også har testet.
En smart ting er at OpenDots ONE har en smart teknologi til øregenkendelse, der gør at den selv finder ud af hvad øre du har sat den enkelte øreprop i. Du kan derfor bruge dem i begge ører, som det passer dig. Sæt dem bare på og tryk play. Når du er færdig, lægger du dem i opladeretuiet – det er lige meget, hvilken prop du lægger hvor. Så der er altså ikke en dedikeret højre og venstre model.
Shokz OpenDots ONE kommer med Bluetooth 5.4, og forbinder let og hurtigt med både Android og iOS enheder. Du kan parre OpenDots ONE til to enheder samtidigt, så du let kan skifte mellem f.eks. computer og smartphone.
Du kan betjene Shokz OpenDots ONE fra både ørene og de forskellige musik og podcast apps du bruger, og du kan lave yderligere indstillinger i den gratis Shokz app, der kan hentes til både Android og iOS.
Shokz OpenDots ONE kommer med en IP54 certificering, så du kan sagtens gå eller løbe med dem i regn.

Hvordan lyder Shokz OpenDots ONE?
Da du ikke har shokz OpenDots ONE direkte i ørene, skal lyden selv finde vej ind i ørene. Det gør naturligvis at lyden vil føles lidt tyndere end på ørepropper du har proppet helt ind i ørene, men til gengæld har du 100% lyd fra omgivelser, hvis du bruger dem ude i trafikken.
Selvom OpenDots ONE er lette og kompakte, leverer de en overraskende kraftfuld bas, der giver en positiv lydoplevelse. Det særlige dobbelt-driver-system er forbedret med Shokz egen Bassphere-teknologi, som skaber fyldig lyd.
Du kan vælge mellem 4 forudindstillede EQ-profiler og 2 brugerdefinerede indstillinger, så du får en lydoplevelse, der passer præcis til din personlige præference.
Jeg synes dog ikke at Shokz OpenDots ONE lyder lige så godt som OpenFit 2+, men de lyder ganske hæderligt når man tænker på de ikke sidder inde i ørene. Og det gør også at man ikke får de vanlige propper i ørene.
Shokz OpenDots ONE har også understøttelse for Dolby Audio, og så understøtter den A2DP, AVRCP og HFP profiler.
På tale, telefoni og videomøder har Shokz brugt AI til at lave en lydfiltrering, der sikrer at der ikke kommer for meget omkringliggende støj med. Det fungerer OK, uden at imponere.
Lyden på Shokz OpenDots ONE er godkendt.

Virkelig god batteritid, og hurtig opladning
Shokz OpenDots ONE giver op til 10 timers lyttetid, og sammen med batteriet i etuiet kan du have op til 40 timers batteritid med på farten. Løber du tør for batteri, kan du med 10 minutters opladning i etuiet, få 2 timers lyttetid.
Skal du oplade fra 0 – 100%, tager det ca. en time i etuiet, og skal du genoplade etuiet fra 0 – 100% tager det ca. 2 timer via USB-C og 4 timer med trådløs Qi opladning.

Konklusion – God til dem der ikke kan lide propper i ørene og til sport
Er du ikke til at have ørepropper i ørene, og bruger du briller, så er Shokz OpenDots ONE geniale. De sidder som klemmer på ørene, og du har stadig kontakt med omverdenen.
Det er klart ikke en stor HiFi oplevelse, men til gengæld så er lyden virkeligt god når man løber, og det er et klart plus.

Vi lander på 3,5 flotte stjerner, hvor det er betjeningen under løb og den lidt dårligere lyd i forhold til OpenFit 2+ der trækker ned.

Pris og levering
Shokz OpenDots One koster 1.549,- DKK vejledende, og kan købes online hos danske forhandlere og direkte hos Shokz.








