Forside * Featured

Ældre Apple ure får også blodtryksmåling

-

Apple har annonceret, at den kommende softwareopdatering watchOS 26 ikke kun bringer nye funktioner til de helt nye Apple Watch-modeller.

Apple præsenterede i denne uge 3 nye modeller af Apple Watch, hvor 2 af dem kommer med den nye blodtryksmåling, som har til hensigt at advare brugerne om hvis deres blodtryk er for højt over en periode.

Annonce:

Nu viser det sig at også Series 9, Series 10 og Ultra 2 får adgang til notifikationer om forhøjet blodtryk, når opdateringen WatchOS 26 frigives den 15. september. Det skriver 9to5mac.

Advarsler frem for direkte målinger

Funktionen fungerer ikke som en traditionel blodtryksmåler, men som en algoritmebaseret overvågning. Ved at analysere data over 30 dage kan uret give besked, hvis der er tegn på vedvarende forhøjet blodtryk. Brugeren opfordres herefter til at måle sit blodtryk med traditionelt udstyr og kontakte egen læge.

Begrænsninger i brug

Blodtryksfunktionen er tiltænkt voksne over 22 år, der ikke allerede er diagnosticeret med hypertension og som ikke er gravide. Den skal ses som et supplement og en tidlig indikator, ikke som en erstatning for lægefaglige målinger.

Tilgængelighed i Danmark

Funktionen bliver tilgængelig i mere end 150 lande, herunder Danmark. Det betyder, at danske brugere med kompatible Apple Watch-modeller kan få adgang til notifikationerne blot ved at opdatere softwaren.

Nye og ældre modeller dækkes

De nyeste Series 11 og Ultra 3 har funktionen fra start, men den bagudrettede udrulning gør, at mange brugere kan beholde deres nuværende ur og alligevel få adgang til den sundhedsrelaterede funktion.

Se også: Her er de nye Apple Watches

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.