Google udvider i dag sin Gemini-platform med nye AI-drevne læringsredskaber målrettet studerende.
Hovednyheden er funktionen Guided Learning, som skal gøre det lettere for elever og studerende at arbejde selvstændigt med akademisk indhold.
Ifølge Google er hurtige svar på lektier ikke nok. Guided Learning er udviklet til at støtte kritisk tænkning og systematisk læsning. I stedet for at give færdige svar, hjælper værktøjet brugeren med at analysere, forstå og arbejde sig frem til løsninger.
Guided Learning fungerer som en interaktiv sparringspartner. Brugeren bliver guidet gennem akademiske problemstillinger med forklaringer, billeder, diagrammer, videoer og quizzer. Redskabet understøtter blandt andet problemløsning i matematik og essay-skrivning.
Udviklet med input fra undervisere og studerende
Google oplyser, at redskaberne er skabt med udgangspunkt i feedback fra både undervisere og studerende. Værktøjerne er baseret på principper om aktiv læring, hvor eleven engagerer sig i materialet frem for at modtage passiv information.
Guided Learning kan bruges til:
- at få hjælp til svære opgaver, fx i matematik
- at lave studieplaner og selvteste med quizzer
- at få forslag til essay-indledninger og argumentstruktur
- at forstå komplekse emner gennem visuelle og lydlige forklaringer
Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, siger, at AI skal støtte læring gennem dialog, ikke erstatte den. Guided Learning er tænkt som en metode til at styrke forståelsen, ikke blot levere information.
Du kan læse mere om redskaberne her.









