Forside * Featured

I dag lanceres iOS 26 – her er nyhederne

-

iOS 26: Ny software, nye funktioner – hvad får du som dansk bruger?

Apple lancerer nu den nye iOS 26. En opdatering der bringer mange nyheder og forbedringer til iPhone – heriblandt nye designjusteringer, intelligente funktioner og bedre tilgængelighed.

Annonce:

Vi har samlet er et overblik over de største ændringer herunder.

Design & visuel opgradering

  • Liquid Glass: Et nyt designelement, der skaber flydende overgange og refleksioner i realtid, som gør interaktioner glattere.
  • Rumlige scener og tilpasset ur på låseskærmen: Baggrunde (fx fotos) får dybde med 3D-effekter, og ur-designet tilpasser sig efter notifikationer og Liveaktiviteter.
  • App-ikoner får nyt look, med lys og mørk tilstand, nye farver og glasklare visuals.

Apple Intelligence

  • Du kan fremhæve tekst hvor som helst på skærmen, få mere information om det, du ser — som om du tog et skærmbillede og spurgte om det.

Genveje og nye kreative funktioner

  • Genveje får smartere integration med Apple Intelligence. Du kan fx bruge modeller til at få svar eller bruge ChatGPT direkte i dine genveje.
  • Genmoji: bland emojis med hinanden eller med beskrivelser; vælg udtryk, frisurer og mere — plus stilvalg som anime og oliemaleri.

Kamera og fotos

  • Kamera-appen får forbedret design og hurtigere adgang til forskellige funktioner og tilstande.
  • Hvis linsen er snavset, advarer iPhone dig (kun nyere modeller).
  • Nye bevægelser med AirPods: fx kan du tage billeder eller starte videooptagelse ved at trykke på AirPods-stammen.
  • I fotos: flere layoutvalg, bedre navigation mellem bibliotek og samlinger, og genkendelse af begivenheder som koncerter og sport, med adgang til relateret indhold.

Kommunikation: Telefon, beskeder & CarPlay

  • Telefon-appen får nyt layout, med favoritter, seneste opkald og beskeder samlet. Ukendte opkald kan screenes, så du ser, hvem der ringer og hvorfor, før du besvarer.
  • I Beskeder: baggrunde, afstemninger og gruppesamtaler får bedre indikatorer for, hvem der skriver.
  • CarPlay opdateres: nyt design med Liquid Glass, kompakte indgående opkald, widgets, Live-aktiviteter og lettere navigation under kørsel.

Kort, musik, wallet og spil

  • Kort-appen lærer dine rutiner bedre at kende, og du kan nemmere finde steder, du har besøgt før.
  • Musik: automatisk overgang mellem sange, oversatte sangtekster, samt mulighed for at fastgøre sange og albummer øverst.
  • Wallet får bedre boardingkort-info og ordretracking med brug af Apple Intelligence; også nye betalingsmuligheder ved Apple Pay i butikker.
  • En samlet Apple Games-app gør det lettere at finde og spille dine spil, se hvad venner spiller, og genoptage spil du har startet.

Beskyttelse & tilgængelighed

  • Strammere beskyttelse af børn online: fx kan børn sende tilladelsesanmodninger for kommunikation med nye numre; kommunikationssikkerhed udvides til live FaceTime og delte billeder.
  • Tilgængelighed får forbedringer: App Store viser nu tilgængelighedsfunktioner som VoiceOver, og i apps kan man justere skriftfarve, afstand og tekststørrelse mere fleksibelt.

Andre nyttige tilføjelser

  • Preview-appen til håndtering og redigering af PDF-filer, dokument-scanner og eksportfunktioner.
  • Mulighed for lokal optagelse af lyd og video under videokonferenceopkald.
  • Adgangskodehistorik: se tidligere adgangskoder og få automatiske forslag til stærke adgangskoder.
  • Estimeret ladetid, adaptiv opladning for at fordele batteribrug bedre, og forbedret sundhedsfunktion, hvis du bruger tredjeparts blodtryksmanchet.

Tilgængelighed

iOS 26 udkommer mandag d. 15. september, og ventes frigivet omkring kl. 19 dansk tid.

Telefoner som kan opdateres er: iPhone 11 og nyere modeller. Funktioner i Apple Intelligence kræver dog som minimum iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, samt alle iPhone 16 og 17-modeller.

Apple Intelligence er ikke på dansk ved lanceringen. Dansk sprog kommer senere på året.

Kilde: Apple

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.