Forside * Nyheder

Norlys tilbyder nu musikstreaming via Deezer

-

Norlys har udvidet sit underholdningstilbud med adgang til musikstreamingtjenesten Deezer. Tjenesten er nu tilgængelig for både mobil-, 5G- og tv-kunder hos Norlys samt Call me-kunder.

Deezer blev i august gjort tilgængelig for mobil- og 5G-kunder hos Norlys og Call me. Kunderne kan vælge Deezer som en ekstra tjeneste eller tilkøbe Deezer Premium og Deezer Family. Nu får også tv-kunder adgang til tjenesten gennem de fleksible TV-produkter. Alternativt kan de tilkøbe Deezer Premium for 89 kr. om måneden eller Deezer Family for 159 kr. om måneden.

Musik er nyt i Norlys’ underholdningsunivers

Det er første gang, Norlys tilbyder musik som en del af sit samlede underholdningsudvalg. Selskabet oplyser, at der har været efterspørgsel på netop denne type indhold, og at lanceringen er et skridt mod at samle mere underholdning ét sted.

Annonce:

Deezer giver adgang til over 90 millioner musiknumre samt podcasts og radiokanaler. Tjenesten kan bruges via app eller webbrowser og understøtter flere platforme og enheder. Premium-abonnementet tilbyder ubegrænset adgang uden reklamer, mulighed for offline-lytning og høj lydkvalitet. Med Family-abonnementet kan op til seks brugere have hver sin profil under samme konto.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.