Forside * Featured

OnePlus afslutter samarbejdet med Hasselblad

-

Efter fem års samarbejde med kamerafirmaet Hasselblad meddeler OnePlus, at partnerskabet nu er slut. Det oplyser selskabet i en officiel udmelding.

OnePlus vil fremover satse på sin egen kamerateknologi, som har fået navnet OnePlus DetailMax Engine. Systemet skal sikre klare og naturtro billeder, og markerer ifølge selskabet begyndelsen på en ny teknologisk retning.

CEO takker Hasselblad for samarbejdet

I et brev til OnePlus-fællesskabet skriver CEO Pete Lau, at Hasselblad har sat tydelige spor i selskabets billedteknologi. Samarbejdet beskrives som en vigtig del af OnePlus’ udvikling inden for mobilkameraer.

Annonce:

OnePlus fremhæver, at ambitionen ikke har været at overgå konkurrenterne på specifikationer, men at skabe en kameraløsning, der genskaber virkeligheden så præcist som muligt. Det nye DetailMax-system skal bygge videre på den tilgang.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.