Forside * Featured

POWER lancerer egne smartphones under navnet Cepter Mobil til under 1.300,-

-
POWERs nyudviklede smartphone Cepter Mobil kommer i to modeller: Cepter Nivo A1, som kommer til at koste 899 kroner, imens den lidt større Nivo V2 kommer til at koste 1299 kroner.

Elektronikkæden POWER lancerer den 1. oktober to smartphones under eget brand, Cepter Mobil.

De to modeller, Nivo A1 og Nivo V2, får prisniveauer på henholdsvis 899 og 1299 kroner.

Ifølge POWER er telefonerne udviklet til kunder, der ønsker en simpel og brugervenlig smartphone med adgang til basale funktioner. Modellerne retter sig mod hverdagsbrug med fokus på nødvendige funktioner som kamera og processor, uden avancerede funktioner. Desværre har Power ikke lagt specifikationer med i den pressemeddelelse de har sendt til recordere.dk.

Annonce:

Målgruppen for Cepter Mobil er blandt andet børn, der skal have deres første telefon, og ældre, der har brug for en enkel enhed til eksempelvis MitID. Den større model, Nivo V2, er udstyret med et 50 megapixel kamera.

Del af større strategi for eget brand

Cepter Mobil er den seneste tilføjelse til POWERs egne mærkevarer. Cepter-brandet dækker i forvejen produkter inden for gaming, laptops, tablets, tv og lyd. Ifølge POWER er lanceringen et strategisk skridt mod at udvide det interne sortiment.

Begge modeller bliver tilgængelige i samtlige POWER-butikker fra den 1. oktober.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.